Posts

Mit KEFA

Mit Kefa  Palle Høgild Koivalo 2022 Forord til min bog Enhver bog har sin titel, der med nænsomhed vil lede læseren på ved. Alligevel dækker en overskrift ikke tilstrækkeligt om nogen forklaring om indholdet af de mange sider.  Jeg må forklare på bedste måde, at jeg var i vildrede hvad min første bog skulle hedde. Nu måtte jeg på en eller anden måde indflette et kodeord. En eller anden form for hemmelighed så en hver opmærksomhed blev indfanget for at få mere at vide lidt om min tidsrejse.  Jeg valgte som udgangspunkt kun at skrive om de mennesker jeg havde kendt i mit liv og havde forladt min verden set fra et skrivebord. Nogen kunne måske applicere at så var jeg sikker på ikke på nogen måde at forsvare mine skriverier. Alt er dog skrevet ud fra min intuitive betragtninger.  Da jeg begyndte havde jeg ingen plan om hvad indholdet strukturelt skulle være andet jeg ville skrive lidt om mit liv, medens hjernen hos mig endnu var klar til at blive tappet for erindringer. Men for at læsninge

Musikken og nodernes fortælling

  Det er ikke fordi jeg fremover, vil pådutte mine blog læsere her, at de nu skal læse noder.  Jeg vil mene, alle mennesker på en eller anden måde i løbet af deres liv, har befundet sig i lydens forunderlige verden. Der hvor toner fra naturen, et instrument eller et fuglefløjt har tilført lytterens livs stemning noget særligt. Måske har lyden ubevidste fået drejet deres indre tilstand hen i en anden indre livs rytme. Omend det kun er for et øjebliks bevægelse.  Det kan være et dansetrin, en henrykkelse, en skærpet opmærksomhed eller dybe gamle tanker, der for længst var gemt hen i den inderste afkrog af en vigtig tanke, der aldrig blev sagt til nogen. Der lige så stille var gledet ud i det ubevidste landskab.  Musik der omformes til indre smukke billeder, der ikke er blevet til mere.  Det glemte håndtryk, det besøg der aldrig blev realiseret. Den dans man lod passere uden at byde op til samvær og nu mange år efter dukker op ved genkendelsens af en melodisk strofe, der bare pludselig, v

Tanker ved årets sidste dage 2023

 Efter mange års ubeslutsomhed og tilbageholdenhed besluttede jeg endelig at anskaffe mig en grammofon og et sæt nye højtalere.  Længe havde den gamle stak af LP plader stået hengemt på en hylde nede i den mørke kælder. Nænsomhed havde dog bevaret deres eksistensgrundlag for de tanker der gennem tiden havde været med til at føde tanker, stemninger og på en måde indskrevet sig lidt i mine historiske betragtninger. Betragtninger jeg holdt helt for mig selv. Godt nok forsøgte en af mine samlevende kvinder, at rydde op i min støvede samling, da den øjensynlig kun tog unødig plads og ingen værdi havde. Udsalget var gået i gang. Sidenhen har jeg mange gange fortrudt at jeg lod fruen få adgang til at formidle mine gamle LP skiver hen til en brugt handler af andet skrammel der for mig var ligegyldig. Men at jeg svigtede mig selv i historien af egen samling for at tilgodese det rationelle liv. Jo der dummede jeg mig. Jeg savner endnu disse store alt sigende for mig mesterværker. Hvad enten de h

Vores planet Jorden? Er det nu også sandt?

  Vores planet Jorden Der var engang vi menneskene var i under tal, dette set ud fra dyrenes verden i mængde og størrelse. Træerne fyldte meget. Der var ligeledes rigeligt med vand og begrebet Ørken, var et mere ukendt fænomen. Mennesket var i forhold til naturen, altså for over 5000 tusinde år siden, Ja! der fyldte mennesket kun 0,001 promille af al den jordiske biomasse. Noget vi i 2021 næsten ikke kan fatte. Når jeg på denne lørdag, medens regnen siver ned ad ydersiden på mine vinduesglas her i Kokkedal og skriver lidt over min undren på livets og os menneskers tilbøjelighed til den  rummelig opfattelse. Så må jeg erkende, at begrebet tid og afstand, næsten ikke er til at håndtere. Bare dette at stille mit spørgsmål ind på en så konkret betragtning, virker helt uoverskuelig på min indre regnestok. Skal der så regnes på det? I yderste konsekvens må svaret være Nej. Måske er vi også de sidst ankommet væsner på denne jord. I Bibelen fortælles der også om, at først skabte Herren dyrene

Sct. Jørgens Jazzklub i Næstved 2023

 Jeg besøgte den lokale jazz klub i går aftes Næstved by. Med Up Town Jazz   band med Christian Eugen-Olsen  Ny tilflyttet til en provinsby i det sydlige Sjælland. Om end ikke en hel lille by. Så bære denne by pænt sit navn Næstved . Ved en Jazz koncert i går aftes, faldt mit oplevelses barometer desværre en helt del ned af den skælvende oplevelses skala. Byens spillested var nemlig henlagt til et totalt øde ydreområde af byen.  Et skoleområdet og et kulturcenter, der havde anvist et musiklokale fremførelsen af orkestret Up Town, der var ankommet helt fra landets hovedstad for at spillede for de let trætte tilhører, der i gennemsnit var henført til en alder af plus 60+++ uden for megen ivrighed eller tilråb. Jeg fornemmede det var et  publikum som her stilfærdigt gav sig tilkende uden ytringer eller mishag.  Måske er det mig der efterhånden er blevet tonedøv på grund af den højere alder eller mit elementære krav til en musik fremføring med sangere. Musik opsætningen var total umuligt

Slentre gennem regnen

  Slentre gennem regnen   "Slentre gennem regn" husker tydeligt denne sang og melodi fra min ungdoms år.  I dag er der nye toner i spil som væsentligt lyder: "Slentre gennem klima" i en håbløs takt af ubeslutsomhed og mangel på forståelse og initiativer til af finde det oprindelige forhold, som ethvert dansetrin fordre, medens menneskeheden har plantet begge sine fødder til denne planet og burde ønske en sund taktfast dans med målrettet beslutninger. Vi har trods alt  indsigten men fornægter den hver eneste dag i vort eget behagelige landskab hvor selvfølgeligheder og vaner kommer først. Jeg ser menneskeheden som i en dansesal hvor alle er bænkevarmere og holder krampagtigt fast på deres tørrer sæder, så længe det nu en gang formår at holde sig tørt.og dansen? Den bestemmer vi ikke selv længere over.  De mennesker der blev født i 1950 og selv dem i 1980, kan håbe med deres mest længselsfulde blik på at leve det meste af deres liv i en verden, der ser nogenlunde ud s

Den glemte tyv en lille fortælling af pHK 2022

Deb glemte tyv    et link til min lille fortælling om en dreng der bære på sine hemmeligheder lang væk fra de voksnes verden i en fortættet tid. skrevet august 2022 af pHK