Musikken og nodernes fortælling

 Det er ikke fordi jeg fremover, vil pådutte mine blog læsere her, at de nu skal læse noder. 

Jeg vil mene, alle mennesker på en eller anden måde i løbet af deres liv, har befundet sig i lydens forunderlige verden. Der hvor toner fra naturen, et instrument eller et fuglefløjt har tilført lytterens livs stemning noget særligt. Måske har lyden ubevidste fået drejet deres indre tilstand hen i en anden indre livs rytme. Omend det kun er for et øjebliks bevægelse. 

Det kan være et dansetrin, en henrykkelse, en skærpet opmærksomhed eller dybe gamle tanker, der for længst var gemt hen i den inderste afkrog af en vigtig tanke, der aldrig blev sagt til nogen. Der lige så stille var gledet ud i det ubevidste landskab.  Musik der omformes til indre smukke billeder, der ikke er blevet til mere. 

Det glemte håndtryk, det besøg der aldrig blev realiseret. Den dans man lod passere uden at byde op til samvær og nu mange år efter dukker op ved genkendelsens af en melodisk strofe, der bare pludselig, vil gentage sig i det uendelige, fordi den aldrig blev sluppet fri.

Der kommer nogen ind. Kunne jeg sige og rækker mig en livs tone.

 Den node der netop er blevet nedskrevet, for at huske og kunne genkalde det lille mesterværk eller det større.

Hvem kender ikke dette, pludselig at nynne på en strofe fra en melodi, man næppe ved hvor kommer fra. 

Om ikke andet så kan en melodisk lyd give balance til, der endnu er et tilbud om at kunne åbne sig, uden for mange overbevisende ord, der skal forsvares, oversættes. 

Et par danse trin hjemme på stuegulvet, med ens egen body, fordi et musikstykke med nogle salsa rytmer, har det med at fremkalde mine  2 måneder, da jeg boede i Caribien, sammen med min pige, der senere blev min kone. 

Stadig når lyden af salsa rytmer lyder, vil hun danse. 

Så lidt skal der, til for at ændre retning på et stuegulv.

I min ungdom var jeg musik nørd. 

Jeg kan først se det nu på mine gamle dage. 

Det var jo ikke almindeligt, at man som en 17årig ung mand kun samlede på klassiske grammofon plader. 

Men i dag kan jeg godt se, det fremmede ikke ligefrem de ungdommelige projekter, hvor mine kammerater var. Jeg fortalte dem sjældent, jeg var til opera musik og sang. Jeg bestilte LP plader hjem fra England. Fordi de ikke var i handlen i Danmark. 

Også Jazz musik med G. Moligan kunne fastholde mig til nærmere undersøgelser om musikkens mulighederne og tilgange.

Heldigvis lærte jeg om node læsningen, da jeg som dreng, plagede mine forældre om at gå til musik undervisning. Der var ikke råd til klaver, men de gav mig en lille harmonika og penge til at jeg kunne modtage undervisning en gang om ugen i mange år. 

Jeg har sikkert været et vanskeligt barn og nu ved denne gave og handling kom der ro på min krop og kropssprog. 

Jeg faldt aldrig fra, Med at spille.Med udøvelsen af musik til husmands behov. 

Langt senere tog jeg klaveret som instrument til mig og mødte gode undervisere som Hanne Petri og Mark Schneider, der begge fortalte mig om, hvorledes mine fingere skulle bevæge sig på de hvide og sorte tangenter. Fingersætninger og aftryk, fra dæmpet anslag til henholdende styrke. En spændende rejse var lagt.

Her på den vedlagte Jazz node er det helt andre regler med becifringer der er anskuet.

Aldrig bliver jeg færdig med tone sprogets dybde.

Godt nok fik jeg ikke muligheden for det store samspil, men i den anden ende af livs skalaen har musikken båret mig i gennem mange bekymringer der ordløst har fortalt mig vejen.

onsdag 3. januar 2024