Mit KEFA

Mit Kefa

 Palle Høgild Koivalo 2022

Forord til min bog

Enhver bog har sin titel, der med nænsomhed vil lede læseren på ved. Alligevel dækker en overskrift ikke tilstrækkeligt om nogen forklaring om indholdet af de mange sider. 

Jeg må forklare på bedste måde, at jeg var i vildrede hvad min første bog skulle hedde. Nu måtte jeg på en eller anden måde indflette et kodeord. En eller anden form for hemmelighed så en hver opmærksomhed blev indfanget for at få mere at vide lidt om min tidsrejse. 

Jeg valgte som udgangspunkt kun at skrive om de mennesker jeg havde kendt i mit liv og havde forladt min verden set fra et skrivebord. Nogen kunne måske applicere at så var jeg sikker på ikke på nogen måde at forsvare mine skriverier. Alt er dog skrevet ud fra min intuitive betragtninger. 

Da jeg begyndte havde jeg ingen plan om hvad indholdet strukturelt skulle være andet jeg ville skrive lidt om mit liv, medens hjernen hos mig endnu var klar til at blive tappet for erindringer. Men for at læsningen ikke skulle bygges på årstal og ligegyldige sammentræf i familiær struktur vidste jeg ret hurtig i mit skrive forløb at mine erindringer der måtte skrives i roman form. Således at jeg fik en vis frihed til at sammenkæde et større spænding forløb mellem mine fortællinger fra mine barneår og op til de mere voksne år inden de høje aldre viste sin horisont af det endelige mål døden. 

Døden som altid ligger forude og venter som den endelige mulighed for opmærksomhed og afslutning af ens eget liv. 

Jeg ville gerne have skrevet flere naturoplevelser ind i min fortælling. Men på den anden side må jeg også begrænse mig lidt og blive i den livs korridor hvor min skrive tone nu en gang er sat. Altså ikke for mange indskudte sætninger og sidebemærkninger. Det kan være svært ind imellem ikke at forsvinde ud på et helt andet skrive sted. Jeg ved det vil forvirre navnlig når jeg på en lidt dybere bund vil beskrive lidt af mine filosofiske tanker der styre meget af mit liv. 

Jeg vil ikke her undlade at forklare hvorfor jeg er kommet frem til denne bog titel. Kefa skal udtrykke lidt af grundsætningerne af det livs fundament jeg vil fortælle om.

K står for kærligheden der er det ophøjede. 

E er udtryk for den eksistens og den væren der er så vigtigt i livet at holde fast ved. 

F fornemmelse og følelsens største vigtighed ud fra det der ikke ses føles og fornemmes. Nok den vigtigste sans i mit liv. 

A eksistens og nuets vigtighed. 

Jeg har under dette skrive forløb har haft meget svært ved at skelne mellem fortid og nutid. Mange udsagnsord har drillet mig nok på grund af mine ret dårlige skole egenskaber fra mit lange liv. Denne manglende formåen til at turde skrive og give udtryk fordi jeg ofte, ja meget ofte følte mig utilstrækkelig til at overvinde det jeg allerhelst ville i mit liv. Alligevel har mine tanker og drømme samt vovemod udfordret og jeg fandt indre gnister der var klar til at give mit liv energi og strøm til udfoldelser. 

Mit lyse sind har været min dybe redning, når alt så mest sort ud. Ofte har jeg placeret mig i uheldige situationer og alt dette er ikke helt kommet med. Ikke for at skjule for intet kan i min tankegang skjules på nogen måde. Som min mor en gang sagde til mig ”Tanker er told frie” men deri erkender jeg, at dette er ikke tilfælde på nogen måde. Tanker er langt vigtigere end de tomme ord der opstår mellem mennesker og ofte kan ordene overholdes og mange svigt opstår på de mest ubelejlige måder til stor smerte og fortrydelse. Tja! Så er vi mennesker tilbøjelige til at gemme det hele væk. 

Jeg her i mit skriveri forsørg at fremkalde nogle af skyggesiderne og dem, der ikke blev nedskrevet her og ikke kom med i denne bog, ligger højst sandsynlig og venter på at komme frem ved en anden lejlighed. 

Det er befriende at skrive og en helt anden parallel verden opstår under skrivningen. Dets mere jeg skriver, dets bliver min hjerne og gemte tanker tilgængelige. 

Smerten ligger til stor overraskelse hengemt fra tidligere tider. Det vil sige underskrivningen opstår der stemninger der med overraskende styrke, får minder og fortællinger til at blive tidløse. Det er det interessante at noget som skete for mange år siden kommer ganske nær på mine følelser, som jeg troede for længst var forstummet og hengemt i uendeligheden. Jeg har grædt over visse afsnit og derved blevet befriet for en stund, for den indeklemte smerte. Således er det også med glædens landskab. Den kan tilbagekaldes mellem tårernes linjer. Derved bliver livet så smukt at jeg ved hver eneste sætning kan skrive i mol, men slutter altid af med en musisk dur. 

Det giver optimisme og nærværelse at skrive selvom min høje aldre langsomt lukke mine muligheder ned. Mister langsomt syns evnerne. Bliver døv på det ene høre. Jeg behøver også mere og mere søvn. Mine ben vil ikke det jeg ønsker de skal gøre, når jeg går gennem landskabet af mit liv. 

Da jeg vår ung læste jeg en bog om det tredje øje. I dag erkender jeg muligheden for at mennesket er udstyret med flere sanser. Vi er de 5 sanser er vi bekendte med. Men der er nogle sanser vi ikke får åbnet og kan gøre brug af. Fordi der skal en proces til at åbne dem. Vi skal ønske og ville dem for at åbne disse sanser. Deri er Det Tredje Øje en for mig så spændende realitet der er så svær at forklarer. Andre forfattere har sikkert beskrevet om dette. Ligeledes den intuitive realitet, som jeg har haft rig mulighed for at bruge. Vores Krop husker mere end vores hjerne forstår. Deri ligger der måske den mere guddommelige mulighed gemt der kan være  til stor hjælp, hvis der bedes og ønskes fra det inderste af det menneskelig hjertes oprigtighed.

God læse rejse sammen med mig ønsker jeg dig.

pHK 2022