fortalt i Blomstersprog 2018 PHK
En fortælling i blomstersprog Som en blomst, ved navnet Marguerite, gengivet i dybe fortællende kurver, af forventning og genkendelse. En eftersmag af det forventede og genkendelige. I hver en streg og kurve, frembragt som en pensel, med oliemaling som hjælpemiddel, for at fremkalde et aftryk af den virkelige forfængelige verdens skønhed i fordærv og tilbedelse. Ser du rigtigt, som det jeg også ser, er du i et godt kunstnerisk selskab. Men høre du ikke det de andre giver udtryk for de ser. Er du fortabt i ”Forfængelighedens Landskab.” Tit står jeg på en kunstudstilling. Betragter de fuldkommende, og tilstedeværende kunstmalerier i bedste kvalitet. Men samtidigt, presser bagsiden sig også på, fra billedets inderste kant og råhed, fordærv, forgængelighed. Fortielsens streg, der aldrig bliver født. Aldrig bliver forstået. Jeg så forleden dag filmen om, det franske drama ’Marguerite’ foregår i 1920ernes Paris, hvor den velhavende Marguerite ”Dumont” er en aspirerende o