forunderlige tanke om glasset 2015
I gamle dag, når jeg satte glas (rude) i et vindue, spurgte mine kunder nogle gang mig om jeg troede den ny indsatte rude vil holde i den gamle ramme? Selv om rammen var godt nok var gammel, så mente jeg det. Hvis jeg ikke troede på (projektet) dette, ville jeg ikke sætte glasset (ruden) ind. Det er straks værre med præsteskabet; Den enkelte præst behøver egentlig ikke at tro på projektet - der udtales at det er mere afgørende er praksis, ikke tro - Personligt vil jeg så heller drikke et glas vand jeg tror og har magnetiseret, på end en kop altervin der bliver givet af en præst der ikke tror. Da jeg arbejde med børn og unge i 1970erne var det en vigtig opgave af få dem til at tro på sig selv og livet. Så egentlig hvis man stiller spørgsmålet: Hvem tror du på til et barn, var det bedste svar jeg kunne få "Jeg tror på mig selv" Derved voksede der en indre kræft og styrke der gav mod til at gå ud i verden og dette unge menneske kunne have mulighed