Kan jeg være et godt menneske uden at være bevidst åndelig?
Ved denne "gode" eller "Glædelige" Jultid fik jeg så mange tanker. Dem vil jeg dele med dig for et kort øjeblik. Er det at være spirituel det samme som at være et "godt" menneske? eller kan man være spirituel og et dårligt" menneske og hvad er vigtigst i personlig udvikling af de to? Kan jeg være et godt menneske uden at være bevidst åndelig? Eller kan jeg være bevidst åndelig og være et dårlig t menneske? Jeg går og fundere over dette emne, som for mig er en interessant problemstilling. Hvem dømmer hvad et dårligt menneske er? Og hvornår er jeg bevidst åndelig? Måske handler jeg ud fra det jeg har forstand til, så derfor hvis jeg sætter ”dårligt menneske” på en af disse handlinger, så handler jeg i modstrid med mit højere selv. Det forhindrer dog ikke andre i at vurdere mig enten godt eller dårligt: Jeg opfatter verden som et spejl. Andre ser deres perspektiv, jeg ser mit. Der er derfor objektivt set ikke noget godt og dårligt. Din eller min