Tanker ved årets sidste dage 2023

 Efter mange års ubeslutsomhed og tilbageholdenhed besluttede jeg endelig at anskaffe mig en grammofon og et sæt nye højtalere. 

Længe havde den gamle stak af LP plader stået hengemt på en hylde nede i den mørke kælder. Nænsomhed havde dog bevaret deres eksistensgrundlag for de tanker der gennem tiden havde været med til at føde tanker, stemninger og på en måde indskrevet sig lidt i mine historiske betragtninger. Betragtninger jeg holdt helt for mig selv. Godt nok forsøgte en af mine samlevende kvinder, at rydde op i min støvede samling, da den øjensynlig kun tog unødig plads og ingen værdi havde.

Udsalget var gået i gang. Sidenhen har jeg mange gange fortrudt at jeg lod fruen få adgang til at formidle mine gamle LP skiver hen til en brugt handler af andet skrammel der for mig var ligegyldig. Men at jeg svigtede mig selv i historien af egen samling for at tilgodese det rationelle liv. Jo der dummede jeg mig.

Jeg savner endnu disse store alt sigende for mig mesterværker. Hvad enten de havde en skidt overflade eller et misrøgtet cover omslag. Så betød det alt.

Heldigvis har jeg en rest samling, der nu på denne vinter stund, vil genfinde sig i lyd og ud gennem mine velspillende højtaler af den bedste kvalitet. Alt bliver afsløret men også fremkaldt til nye overvejelser og nydelse.

Jeg læste i min avis i dag (citat begynder) at Salg af vinylplader slår rekord i Storbritannien.


London Salget af vinylplader i Storbritannien har ikke været højere siden 1990, og alt tyder på, at genopblomstringen for det fysiske musikmedie vil vare ved. Det oplyser branche organisationen British Phonographic Industry ifølge BBC.


Salget er på et år steget med knap 12 procent til 5,9 millioner solgte plader. Det er 16. år i træk, at salget er steget. Vinylplader kendes som LP’er, og de to bedst sælgende i år er Taylor Swifts ”1989” og Rolling Stones’ ”Hackney Diamonds”.


Fire ud af fem indspillede musiknumre lyttes til via streaming. Men vinylen har gjort et stort comeback. Pladens tilhængere mener, at LP’erne både har større samler værdi og en bedre lyd. Siger  /ritzau/(citat slut)


Ved at lægge en LP på grammofonen kræver det en overvejelse. Og den manuelle handling har også sin store betydning. Aftørring af LP pladen og eventuel læsning på coveret der giver en fortløbende indlevelse inden selve indholdet leveres via lydmodul.


Tiden står stille til overvejelse, valg og fordybelse.

Jeg har gjort mit valg og sætter mig ned og lyttere mere end bare at lade baggrundslyde være et lydtæppe der med hurtige skift kan ændres som det sker ved stream valg og fravalg.


Jeg må indrømme - jeg betragter næsten de variable riller, der for mange år siden er blevet skåret i den hårde overflade. Disse synlige riller er for mig som en håndskrift der med blæk og pen har afsløret mere end lyden eller Skriftens indhold. Nej det er håndens bevægelse, blokkens farve, papiret i dokumentet og således er det også med en gammel Long Play skive. 

Dette er ikke en nedskrevet digital lyd bestående af talrækkernes 2 komponenter. 

Nej her er der tale om variablernes afsløring af helheden fra en for længe siden afspillet koncert. Lyden er blevet til en synlig berøring der på en nærværende måde kan fremkalde noget større i lytterens indre lytterum.


pHK 29.12.2023

Comments

Popular posts from this blog

Et nyt navn et glemt Børnehjem i Nivå

Den aramæiske himmelbøn så smukt

tanker om Demente og livs tanker