Per Schelde 1945 - 2020. Erindringer om familien Guldager i Vordingborg
En historie og erindring om Familien Guldager boende i Vordingborg.
I Året 1947
var jeg feriedreng i Vordingborg hos Kriminalbetjent Carl Guldager, som boede i et
lille hus, yderst af Vordingborg By på Nyrådvej.
På skift, var
mine brødre og jeg feriebørn hos familien Guldager.
Carl Guldager var*, Per
Schelde (Per Guldager Nielsen) morfar. Jeg erindre tydeligt denne lille dreng
som jeg denne sommer delte loftsværelse med. Det var også den sommer hans
morfar fik sin første hjerneblødning og lå i sit soveværelse ved siden af vores
og var meget syg. Det var denne sommer jeg lærte, at svømme på Ore Strand og jeg
erkendte, lidt mere om verdens fortrædeligheder og afmagt.
Per Scheldes
mor Aase Guldager havde også 2 brødre. Mogens Guldager (udd. Maler) og Ib
Guldager (udd. Murer) Aase Guldager var sygeplejerske. I sine unge dage, var
Aase ung pige i huset hos min mor (Frida Abigael Scharff Schou Høgild). Det var den gang før 1942, at vi boede i Ahlgade-Vordingborg.
Min mor Frida Schou Høgild, kendte familien Guldager via sin far, der også var
ansat ved politiet i Vordingborg i 1920-30erne. Der havde G. Guldager engang udtalt,
at han altid ville hjælpe min mor og hendes familie, hvis de skulle komme i
nød. Carl Guldager havde kendskab til min mors barndom og hendes mors alt for tidlige død. Tråde og familier historier
hænger af og til sammen.
Sidenhen
flyttede Aase Guldager til Tølløse og blev gift med en læge Schelde der havde
en lægepraksis i denne by.
Ib Guldager
boede hjemme hos sine forældre i samme hus og havde det ikke godt med sig selv.
Det kunne jeg mærke som feriedreng dette ferie år, hvor jeg denne sommer var
hos familien i Vordingborg. Ib Guldager var alkoholiker og for at sønnen ikke
skulle drikke alle sine penge op nede i byen, valgte Carl Guldager at drikke
sønnen Ib G. fuld, hjemme deres i egen stuen. Jeg husker tydelige denne aften
og på hvilken stol jeg sad og betragtede dette familiedrama og denne løsning på dette problem. Den ene genstand
efter den anden blev lokket ned. Ib Guldager tog sit eget liv efter hans
forældre døde.
Mogens
Guldager (den ældste søskende i børneflokken) flyttede til København. Jeg mødte
Mogens Guldager ude ved Ore Strand denne sommer, hvor han gik og malede deres
lille sommerhus, familien ejede der.
For at vende
tilbage til Per Schelde, så er det underligt, at han netop år været i Århus i
samme periode og sted, som da jeg var i byen og lige i nærheden. Vi havde nok
ikke kunne genkende hverandre på grund af tidens tand og fylde. Men Vestergade
48 og Vestergade 58 ligger virkeligt tæt på. Teateret Svalegang var dog på
dette tidspunkt flyttet til andre lokaler i byen. Jeg boede i Risskov 1971-75.
Min egen mor
holdt kontakten til Pers mor Aase Guldager i Tølløse i mange år.
Ofte når jeg
er i Vordingborg, skal jeg lige forbi Huset ved Nyrådsvej og give Familien mine
tanker.
PHK
NB. Jeg har her fundet et link til de gamle billeder der findes i ARKIV.DK og her findes Guldagers hus, som jeg husker det som barn.
Guldagers hus på Nyrådsvej /Vordingborg HUSET
Guldagers hus på Nyrådsvej /Vordingborg HUSET
Per Schelde
Født: 23-september-1945 i København, død 22. juni-2020
Født: 23-september-1945 i København, død 22. juni-2020
Per Schelde foto
(kunsten kalder i 1975) Ordets Aften
Ordets aften
Marxistisk uge: ”Nordahl Grieg aften”. Medvirkende: Jesper Christensen, Hans Henrik Clemmensen, Ulla Koppel, Eva Krogh, Avi Sagild, Per Schelde, Per Sessingø, Nikolaj Steen, Paprika Steen, Jørgen Teytaud, Søren Thomsen og Berthe Quistgaard.
Biografi
Per Schelde (oprindelig Per Guldager Nielsen), skuespiller, pædagog og forfatter, er søn af tjener Carl Vilhelm Bjørn Jensen (f. 19-02-1914) og sygeplejerske Aase Guldager Nielsen (f. 10-11-1918). Han blev uddannet på Aarhus Teaters elevskole og var tilknyttet Svalegangen i Aarhus 1970-1973 og ”Fiolteatret” i København 1974-1977. Han medvirkede bl.a. i "Mutter Courage" på Det Danske Teater i 1973, i "Fando og Lis" på Café Teatret 1976 og i "Mågen" på Det Danske Teater / Bristol Teatret 1976. På TV spillede han præsten i rockmusicalen "Salvation" 1971 og Jeppe i "Gabriel" 1973. Per Schelde rejste i 1978 til USA, hvor han fik en bachelor fra City University of New York 1981, blev doktor i filosofi 1985 og arbejdede som adjunkt ved York College i årene 1985-1990. I 1996 var han skuespiller ved St. George Theatre, Grand Canyon Shakespeare Festival, Phoenix.
Per Schelde (oprindelig Per Guldager Nielsen), skuespiller, pædagog og forfatter, er søn af tjener Carl Vilhelm Bjørn Jensen (f. 19-02-1914) og sygeplejerske Aase Guldager Nielsen (f. 10-11-1918). Han blev uddannet på Aarhus Teaters elevskole og var tilknyttet Svalegangen i Aarhus 1970-1973 og ”Fiolteatret” i København 1974-1977. Han medvirkede bl.a. i "Mutter Courage" på Det Danske Teater i 1973, i "Fando og Lis" på Café Teatret 1976 og i "Mågen" på Det Danske Teater / Bristol Teatret 1976. På TV spillede han præsten i rockmusicalen "Salvation" 1971 og Jeppe i "Gabriel" 1973. Per Schelde rejste i 1978 til USA, hvor han fik en bachelor fra City University of New York 1981, blev doktor i filosofi 1985 og arbejdede som adjunkt ved York College i årene 1985-1990. I 1996 var han skuespiller ved St. George Theatre, Grand Canyon Shakespeare Festival, Phoenix.
I en periode arbejdede han som personlig træner og massageterapeut og senere besluttede han at kombinere sin store interesse for kunsthistorie med et ønske om at tilbringe mere tid i Europa. Per Schelde blev certificeret som guide og tolk på både engelsk, tysk, fransk og dansk ved universitetet i Paris.
Per døde af en hjerneblødning i sit hjem i Arizona efter et fald på en cykel. 2020
Når jeg ser på
billedet af G. Guldager fra Aase Guldager Vordingborg i 1948-1949, kan jeg
huske fra min barndom, at jeg altid kom til at tænke på skuespilleren Gunner
Lauring* de havde visse lighedstræk i det ydre. At så G. Guldagers barnebarn Per
Schelde blev skuespiller, kunne jeg jo ikke vide på denne tid
Sidenhen kom
jeg på et kort besøg i 1949 til Vordingborg, da min skole i Virum, hvor hele
skolen havde udflugt til Kirkeskoven i Vordingborg. Min skole havde lejet et
helt damptog der kørte alle børnene til min fødeby Vordingborg. Straks måtte
jeg gå fra Kirkeskoven og til familien Guldager for at få et gensyn. Utrolige
kræfter der trækker i mig som barn at fastholde de gode minder.
Jeg kom også
en gang forbi, da jeg som meget ung, sammen med mine forældre, hvor vi boede i
det store, nu nedbrændte ”Keis hotel” i Vordingborg
Comments