En Konfirmations tale 2018


Konfirmation, 12. maj 2018

Til Sofie og Filippa Høgild



Balancen mellem at tro eller ikke tro, er 2 yderpunkter men i samme retning.

Alle må vi som udgangspunkt, tro på os selv for at opretholde selvtillid, mod og vilje til at mestre dette liv.

Så i den store styrkeprøve må det være målet,

at ville livet, udvikle livet og dermed udvikle rummeligheden, der følger med at blive ældre og ældre.

Sofie og Filippa –

Det er netop denne rummelighed, i på jeres livsvej nok fornemmer og sanser. Det er nu, i de kommende år, i vil undre og stille spørgsmål, som i ikke altid vil kunne få svar på, men selv må leve ind til og igennem.

Sandheden vil blive omgået med fordele og ulemper. Sandhed og idealer vil blive fortolket, afhængige med hvem I er sammen med.

Alle har hørt ord om Sandheden i religiøs forståelse. Men Sandhed kan ikke forklares. Sandhed er en fornemmelse.

Sofie og Filippa – Hvis jeg skulle forklare jer, at i er 2 Guldklumper, vil andre mennesker måske opfatte udsagnet som noget anderledes.

Så sandhed er det, man har tilfælles på sin livsvej og kan ikke forklares, som en konkret måling og afdækning. Sandhed er mere end et løfte og en ærlighed.

En gang skulle jeg som ung lære at skære i glas med i diamant. Mange tror man ridser i glasset. Nej; Først skal man gøre sig fortrolig med en diamant, som er over 2 millioner år gammel og skabt, før menneskene var til på denne jord. Når fortroligheden er vundet, vil man kunne få diamanten til at afgive en lyd, få Diamanten til at synge, henover glasset og disse lydvibrationer, sprænger glassets styrke og brudfladen er tilstede. Det er ligeledes med venskaber her i livet.

Det er det, der er så vidunderligt, at vi ikke kan afdække livets opstående og tilstedeværelse, men vi kan række hånden ud til hverandre og give håb. Vi kan ikke tælle i år og alder, men højdepunkter og symboler, derved har vi inderst inde berøring med lidt af evigheden.

Der er forskel på Uendelighed og evighed.

Uendelighed er uden ende, men Evighed er forbundet i et tidløst rum.

Derfor føler jeg, at jeg har kendt jer begge; Sofie og Filippa, i hele mit liv, selvom min fornuft siger årstal - er i en del af min evighed.

Tænk engang, at når en diamant bliver slebet, er den i stand til, at opsamle det tilstrømmende lys og afgive samme mængde. En total lille kerne fra jordens energi, så hård og dog så eftergivende.

Må vi mennesker kunne bære lidt af disse egenskaber, styrke og ved guddommelig hjælp favne kærligheden til livet.

Filippa og Sofie; Jeg vil række hånden ud til jer med et lille symbol i en cirkel, som tegn på, at ringe er som vanddråber, der falder på en blank sø.

Må disse vanddråber forene sig med andre livscirkler og livsringe og bringe jer et liv ind i voksenlivet, der forener og samler til forståelse.

Med den største opmærksomhed og de dybeste ønsker.

 Mine bedste og inderligste tanker til jer begge fra,



Jeres Farfar. 2018 /12. maj

                Sofie og Filippa Høgild

Comments

Popular posts from this blog

Den aramæiske himmelbøn så smukt

Et nyt navn et glemt Børnehjem i Nivå

tanker om Demente og livs tanker