Reflektioner over en sætning

Og det var det.

Reflektioner

En mærkelig sætning som kommer ind fra venstre  i et forløb og slutter brat, selvom der forsat forventes en ordstrøm eller en færdiggørelse et slut og meningen.

Jeg sad og fundere over denne sætning "Og det var det" som kan udtales med nøjagtige samme ord men betoningen giver forskellen.

OG DET VAR DET Et noget der er overstået, men måske ikke særligt givende i et forløb, måske på en dag med andre oplevelser og udfordringer. På den anden måde, hvad blev der sagt før dette sammenføjet ord OG hvad kommer efter DET?

Jeg kan også udtrykke ordene OG  DET VAR DET men oplever det som et positivt forløb. Ordene giver udtryk for et totalt brøkdel af  sekundet af mit lange liv, som et kort åndedrag, der er så nødvendigt for mit ens livs forsatte bestående.  Men vi husker ikke alle dagens åndedrag og fatter slet ikke alle livets mange åndedrag. Vi kan simpelthen ikke tælle dem.

Men dette ene ånding,  vi har svært ved at indånde og udånde på grund af modstand, der ligger kampen i disse få sekunder måske ligger under vand overfladen.
Her er vi centeret om de uforståelig,  det nærværende!
Men hvis der kommer flere åndedrag som vi skal trække i livets lange tidsrum, da fortoner den enkelte oplevede modstand sig i vor erindring.
Så på en måde set i det større sammenhæng er de fire ord et sammenhæng af positiv betydning,  men en ufortalt styrke i et uendelig forløb.

Nej! Det er ikke vrøvl og besvær. VAR DET   D E T? Så ville jeg ikke bruge og styre mine tanker til, at udtrykke mine overvejelser af dette begreb.
VAR er noget der har været.  DET påpeger nuet. OG sammenføjet,  lader os komme ind i cirklen, men vi skal selv træde ud af cirklen og meditere lidt over vor eksistens og samspil med livets gave.

Når du dør vil du måske sige: Og det var det, og på hvilken måde samt betoning og dybde? En god oplevelse? En lige gyldighed?

Dine tanker gør dig hel og er en del, som er med til at skabe dig som menneske.