forunderlige tanke om glasset 2015
I
gamle dag, når jeg satte glas (rude) i et vindue, spurgte mine kunder nogle
gang mig om jeg troede den ny indsatte rude vil holde i den gamle ramme?
Selv om rammen var godt nok var gammel, så mente jeg det. Hvis jeg ikke
troede på (projektet) dette, ville jeg ikke sætte glasset (ruden) ind.
Det er straks værre med præsteskabet; Den enkelte præst behøver
egentlig ikke at tro på projektet - der udtales at det er mere afgørende
er praksis, ikke tro - Personligt vil jeg så heller drikke et glas vand
jeg tror og har magnetiseret, på end en kop altervin der bliver givet
af en præst der ikke tror.
Da jeg arbejde med børn og unge i
1970erne var det en vigtig opgave af få dem til at tro på sig selv og
livet. Så egentlig hvis man stiller spørgsmålet: Hvem tror du på til et
barn, var det bedste svar jeg kunne få "Jeg tror på mig selv" Derved
voksede der en indre kræft og styrke der gav mod til at gå ud i verden
og dette unge menneske kunne have muligheden for at bidrage til
samfundet, sin kommende familie og finde sin Gud der blev og er født i
vedkommende selv.
Når jeg havde sat glasset, den nye rude i den
gamle ramme. Pudsede jeg glasset klart, så enhver kunne se igennem dette
forunderlige materiale, der helst ikke skal kunne ses eller bremse
udsynet for den seende eller den, der søger landskabet på den anden side
af glasset.
Således er det
Comments