Træernes eget liv (vegetationens eget grønne liv)

OM TRÆERNE PÅ VORES JORD.

Træerne behøver ikke mennesket for vegetationens eget grønne liv. Men menneskene behøver træerne. Menneskene udrydde træerne, men de ved intet om hvad de gør og giver.  

I min verdens opfattelse, er træernes dybe rødder fast forankret til den faste jord og undergrund med deres træ rødder,  hvor af de suger vand og livs energi til at vokse på.  I samspil med solens stråler, der udgyder en uendelig energi, der får træernes blade til en vekselvirkning mellem ilt og kulilte og meget andet der er nødvendigt for vor jord og derved også mennesker og dyr.

Træerne har større livs cyklus (livs længde) end mennesker og dyr. En længere udviklings længde og hastighed af en helt egen og anderledes verden end det, vi som mennesker gør os begreb om.

Alle planter og træer står der tavse som et manifest i naturen. Vi mennesker kender ikke vegetationens indre sprog, men i dette århundrede er jordens befolkning og navnlig i vestens lande, begyndt at blive opmærksomme på dette tavse sprog, som er så svært at forklare.  

Jeg vi have svært ved at forklare med åbne ord om, hvad jeg tænker ved træerne og planterne. Men der er træer, der i min ungdom - som har fået mig til at græde uden jeg vidste hvorfor, men senere i livet blev klar over, hvad dette træ ville fortælle mig og derved fik min gråd (tårer) en dybere mening. Jeg skriver ikke dette til dig for at gøre mig interesandt.  Men med en dyb respekt og taknemmelighed, for at jeg fik tildelt denne fornem dybde og viden.

Jeg har særlige træer jeg i min  bevidsthed. Er taknemmelig for, at have haft mulighed for at have berørt.  Når min hånd hviler på træernes hud (bark) kan jeg kun sige,  verdens storhed langt overgår det tænkte.

PALLE KOIVALO
15.5.2015