Stjerners mængde

Sandkornet.

Er Stjernerne virkelig talrige som strandens sandkorn?

Jeg har hørt, at der findes flere stjerner i universet end, der er sandkorn på alverdens strande. Kan det mon have sin rigtighed og hvordan beregnes i givet fald antallet af stjerner.

Jeg sad forleden dag, et stykke tid, i et kørende tog og så ud på det grønne landskab, der glider forbi vinduerne. Mine øjne bliver langsomt vænnet til bevægelsen og antager det hele for, at være en normal tilstand. Hvis toget standser, har jeg et øjeblik, et illusorisk indtryk af, at landskabet bevæger sig fremad, eller toget kører baglæns. I forhold til universet befinder hele menneskeheden sig i visse henseender i samme situation, som passagerne i et tog.

En mand, der spadsere langs med en jernbanekurv, vil ikke lægge mærke til, at selve det spor, han følger, er krummet, hvis han hele tiden holder blikket fæstet på sine fødder; det vil først forekomme ham at være ganske lige. Det er først, når han løfter blikket og ser lidt frem for sig og således forandrer perspektiv, at han kan se, at skinnerne i virkeligheden er krumme. Den samme ting tager sig altså forskellig ud, set ændret, hvis vi kunne forandre vort perspektiv.

Jeg tænker på, at Jorden bevæger sig dynamisk igennem rummet omkring solen, med den uhyre hastighed af næsten 70.000 miles i timen, og alligevel er der ingen, der mærker det mindste til denne bevægelse, enhver vil tværtimod føle, at jorden står stille! Egentlig ville jeg skrive lidt om emnet sandkornet i ørkenen, -

En gruppe astronomer fra Australien National Universitet havde i sommeren 2003, vurderet antallet af stjerner i universet til, at være 70 trilliarder’), det vil sige et syvtal efterfulgt af 22 nuller. Astronomerne rettede nogle af verdens kraftigste teleskoper mod mindre områder af himlen, hvorefter de beregnede antallet af stjerner. De målte blandt andet lyset, intensiteten og sammenholdt den med universet samlede lys udstråling. Derefter var det blot et spørgsmål om at gange op. Ifølge Doktor Simon Driver, der var med til at lave undersøgelsen, kan det virkelige antal dog sagtens være større, da optællingen kun omfatter galakser, som er inden for rækkevidde af jordiske teleskoper. Dertil kommer, at universet ifølge de nyeste kosmologiske teorier er uendeligt, og dermed er der formentlig også uendeligt mange stjerner.

Men lad os for en stund holde os til 70 trilliarder stjerner og sammenligne med antallet af sandkorn. Sandkorn kan være fra 0,125 til 0,5 millimeter i diameter. Hvis vi forudsætter en gennemsnitlig størrelse på 0,25 millimeter, vil der i en kubikmeter sand være 64 milliarder sandkorn. Længden af verdens strande er svær at beregne, men et bud siger 1,5 millioner kilometer. Hvis hver strand i gennemsnit er 50 meter bred og er dækket af én meter sand, når vi frem til, at der på alverdens strande er 4,8 trilliarder sandkorn. Summa summarum: Den er god nok – himlens stjerner er mere talrige end sandkornene på alverdens strande, omkring 15 gange så mange. Derimod skifter billedet, hvis vi tager ørkenerne med. Alene i Sahara er antallet af sandkorn beregnet til 1800 trilliarder!

Men hvorledes kom jeg ind på begrebet sandkornet? Jo! forleden morgen vågnede jeg op, efter en drøm om al den sand, der befinder sig i ørkenen Sahara, der virker overvældende.  Jeg tænkte på det franske eventyr om ”Den lille Prins”, der var landet i ørkenen og ikke mødte nogle mennesker, men kom i samtale med en ræv. Deres samtale udviklede sig med mange dybe tanker om livets uendelighed.  For der er mange mennesker på jorden, men ikke lige der, hvor ”Den lille Prins” befandt sig.

Selv har jeg ofte bøjet mig ned for, at mærke det løse sand strømme igennem min hånd, som i et timeglas. Alle ved, hvor vanskeligt det er at fastholde disse umiddelbare bitte små partikler i form af et sandkorn. Et enkelt sandkorn i hånden er det mest flygtige, der kan gribes om, samtidig med at tusinder af sandkorn giver en fælles styrke af uovervindelighed. Det er disse tanker og oplevelser, der gør livet så mystisk og spændende. Min undren har jeg haft hele mit liv, men ved medlemskab af "Rosenkors-Ordenen", fået mulighed for at efterprøve, samt fået underbygget mange af de livs spørgsmål, der er kommet til overfladen af min bevidsthed.

Ofte begynder min indre stemme, at samtale som med to personer i eget egos tankeverden, der fører til spændende dialoger.

Der kan gå en evig tid med, at tænke over disse begreber, at studere naturens forunderlige dybde, derved er tiden på en måde sat på et stop. Tænk! Når vi sammenligner stjernernes antal med Jordens sandkorn, så giver det ikke bare en forståelse for, hvor fantastisk stort universet er. Det sætter også vor egen lidenhed i relief;

Vores liv er det centrum og det univers, som er udgang punktet for egne oplevelser og erfaringer. Jeg vil påstå, at vi i stedet for, at se ud i Universet, da kunne vi vende blikket ind i vort eget Univers og finde mange lighedspunkter, der ville overraske os, med de hemmeligheder, der ligger gemt i hvert et menneske. Tænk bare på Niels Bohr, den kendte fysiker i 1947, der på dette tidspunkt berørte atomets umådelighed, sammenføjet med hans betragtninger om, at der ligger mere bag atomet, som ind i fremtiden ville blive afdækket. Han var den første fysiker, der omtalte partikler, som ”Guds partikel”, et noget vi ikke kan se, men fornemme. Det kan man kalde den omvendte ørkenvandring.

Jeg var til et foredrag, hvor der blev sagt, at liv er bygget op af en række komplicerede organiske molekyler, som blandt andet består af sukkerstoffer. Astronomer fra Niels Bohr Instituttet har nu observeret et simpelt sukkermolekyle i gassen omkring en ung stjerne og fundet viser os, at livets byggesten, var til stede allerede under planetdannelsen. Ud fra kendte filosoffers ordvalg ”Som for oven, Så for neden” sammenfalder disse teorier mere og mere med, at den tid er synlig, at for at forstå sandheden eller den spændende rejse mod forståelsen, som nødvendigvis må rettes imod vores eget centrum, som også er det nærmeste vi har og er født med. Der ligger vejen åben.

Jeg har i mine skrevne ord understreget nogle: Uendelighed og Evighed er ikke det samme. Evig Tid er, når bevidstheden er sat ud af drift, for målbare enheder. Sandhed bruges i religiøs – filosofiske sammenhænge, i logikken, i fiktionen og i hverdags tale. Subjektive, Objektive og absolutte begreber og begivenheder. De fleste bruger sandheds begrebet i en form for overensstemmelse med fakta eller virkeligheden. Sandhed er en tids forbindelse mellem årsag og virkning.  Videnskaben måler kun i tid og rum, derfor må jeg set fra videnskabens definition generelt udtale, at en lang række teorier om sandhed, forsat bliver debatteret meget bredt.

Jeg står nu tilbage, med den håndfuld sand, der ubemærket har forladt min hånd og forenet sig med resten af den store mængde fælles sand, der findes i min ørken. Dog er der et enkelt lille sandkorn der har klæbet sig fast til min hud. Vist mig en særlig nærhed og opmærksomhed. Jeg fornemmer, at jeg sætte mig ned, med dette lille korn i hånden, som et stykke afslebet mineral, der vil tillade mig en særlig opmærksomhed. Det er det, der gør livet stort, i det små, kunne jeg udtale. Langsomt bygges mine filosofiske tanker op ved hjælp af en så lille og ubetydelig genstand.

Copyright © Koivalo 2015