Murens Klatrerose

Klatrer op over murene.

Alle skal vi klatre op over vores egen mur til selv forståelsens indre landskab.

Det hele begynder i ungdomsårene, hvor vi efter bedste evne forsøger at vælge vores livs retning. Sidenhen kommer de valgte livs vilkår og muligheder. I den mellemliggende modenhedsalder, bliver livet befæstet og i alderdommen kommer forhåbentlig erkendelsen med tilbageblikket over det levede landskab.

Jeg var i Småland cirka 150 kilometer oppe i Sverige, set fra det sted jeg bor. 

På denne smukke stund på året, hvor dag og nat er lige lange. 17. C. grader og i et med de smukke birketræer.

3 stykker birketræer skulle der netop fælles. Jeg måtte sige til min kammerat, der stod med saven,s skarpe tænder. Egentlig behøver træerne ikke os mennesker, men vi behøver træerne for vores eksistens.  Under denne høj blå himmel, får mine tanker en anderledes vejrtrækning. Jeg ser ned på det væltede træ og den klarer gennemsigtige birketræs saft pibler ud fra stammens ny fælled rod, som for mig er naturens klare blodåre, der græder sig til døde.

I går denne torsdag, som også er Egypternes Nytårs dag på jordens skæringspunkt til fornyelse og vækst. Hvor lyset igen bekræfter livets storhed og lysets vidunderlige guddommelighed til jordens mulighed for vækst. Da føler jeg, at livet fødes i nuet til genkendelse af det nu lenvende rum.

På denne tidlige fredag morgen, hvor enkelte fugle allerede er begyndt at ændre stemmeleje til yngelsangen for hunnerne der er med æg. Der sitre mit hjerte af ærbødighed og tak til det liv der er givet.

Jeg vil her slutte af med digtet, der er skrevet af Knud Holst 1995, som han på sin sidste stund skrev inden han forlod denne jord.

Forbavselse fyldt en tung glæde

Som en dunken af en stor kvindes krop

Op ad din udmattede side

En ny pludselighed uden nervøsitet

Fordømmelse frit kys

Af mange erfaringer

Mindelser modninger

Kort sagt massiv opvågning

Fuld af ny hunger

I dag skal du endelig

Dø lykkelig.

Det er et godt digt, at læse på denne morgen, fra ugens sidste weekend avis, som jeg lige må genlæse inden der gøres plads til den næste uges avis udfordring og læsning. Knud Holst og jeg var jævnaldrende, men han døde som 59 år og datteren har udgivet bogen om sin far med titlen: ”Knud Den Store” – denne bog fortæller dog ikke om Knuds formende ungdomsår, hvor han var genert, mindre i vækst og fylde. Men han havde sine håb og satte sin dagsorden, som vi alle sætter vores dagsorden og mål om end det altid lykkedes til fulde.

Med at ønske jer alle et Godt nytår 2014 set med gamle filosofiske øjne og over 5000 års tanke for jordens rotation s skabelse for vor eksistens.

Palle Koivalo, den 21.marts 2014