Brandbjerg Højskole 1956-57
Erindringer fra en
Højskole
Brandbjerg Højskole
1956-57 Kokkedal, den 30. juli 2013
Nu er det 56 år siden jeg forlod Brandbjerg Højskole, der den gang henvendt sig til håndværkere. Der ikke var tradition for, at håndværkere gik på højskole. Landbo Ungdom
og andre havde deres rødder til Højskolerne i Danmark, men ikke håndværkerne.
Egentlig er det underligt, fordi det er håndværkerne der har
skabt mange kulturelle ting. Det var jo ikke Christian den IV der opførte
Rundetårn, han lod håndværkerne opfører det. Men det er kun Christian den IV. der
huskes for sine gerninger og ideer. Men evigt står det gode håndværk tilbage og
taler sit eget sprog.
Håndværkerne har aldrig været gode til det skriftlige og
ligeledes, at lade sig indskrive i historien. Kunsthåndværkerne har, men har
også ofte en akademisk baggrund og bagland, der støtter dem i deres fremdrift.
Men jeg valgte personligt selv at opsøge en højskole, selv
om der i min familie ikke er tradition for højskoler.
Brandbjerg Højskoles var på dette tidspunkt i 1950,erne en
ret ny og ung højskole der gav
inspiration til fordybelse af litteratur, kunst, kultur og meget andet. Men
også med til at understrege håndværker historien.
Det er med glæde og minder jeg ser tilbage på denne tid der
var med til at tegne mit liv. Daværende forstander Bernhard Jensen forsøgte med
bedste evne at ændre håndværker kultur, forståelse af deres egen
placering og rang i de kulturelle
strømninger. Han ville gerne have håndværkerne til af forstå Grundtvig, læse
litteratur, og synge. Også idræt skulle have sin plads og indflydelse.
Når jeg ser tilbage, skulle der være givet os meget mere og
flere muligheder for at flytte vores selvopfattelse. Ikke bare de 9 måneders
højskoleophold.
Brandbjerg Højskole-2
Det er sindelaget, det kommer an på og ikke
statsborgerskabet.
Således fik vi tankerne ind, da eleverne skulle besøge Jaruplund
Højskole der ligger syd for den danske grænse i året 1957.
Højskoler var på
denne samtid af megen forskellig karakter og muligheder set ud fra deres
målsætning og økonomisk formåen.
Som elever kom vi på denne forårsdag til "Jaruplund Højskole"(dansk højskole syd for den danske grænse i grænse landet Sydslesvig ) . Denne
danske højskole i det tyske land var opført af aflagte tyske barakker fra
krigens tid og havde svære økonomiske forhold.
Vi danske højskole elever nordenfra, skulle ved dette besøg
fornemme, hvad sammenhold og idegrundlag, sammensmeltet i en nordisk
tanke, kunne løfte tankerne til større
perspektiv for fælles forståelse.
Som Brandbjerg elever var vi blevet undervist i litteratur
historie og bare det at læse aviser og bøger var et fjernt anliggende for mange
af højskolelevernes baggrund som ny uddannede håndværkere.
Der var på dette tidspunkt 2 højskoler der henvendte sig som
målgruppe til unge nyuddannede håndværkere. Haslev Højskole, der var mere
religiøst orienteret og så den nyere Håndværker Højskole Brandbjerg som havde
en Grundtvigiansk retning. Det at skulle slippe håndens arbejde for en stund og
forene sin praktiske baggrund med undervisning af litteratur, Danmarks
historie, skuespil, politik, højskolesang og tradition åbnede en flig for unge
håndværkere i opbyggelsen af indsigt og selvtillid set ud fra håndværks fagets
placering i det danske samfund. Blandt andet var Håndværks Rådet en stærk støtte
til denne højskole Brandbjergs tilblivelse.
Samfundet så helt anderledes ud i årene 1956-57. næsten
ingen biler på vejen og Tyskland var endnu ikke helt genopbygget, men dog et
andet land og anden kultur. Rationerings mærkerne var blevet afskaffet, men kunne
huskes fra elevernes barneår, nu kunne den stigende velstand mærkes og
mulighedernes håb var tændt. Men alle højskoleeleverne var præget af den
sociale arv og det netværk, der var deres fundament i livet, derfor var det en
opbyggende og kærkommen ting, at få udvidet og få åbnet sanserne for det
åndelige landskab via et højskoleophold.
Brandbjerg Højskole havde meget få elever samlet 22 på denne
årgang. Så elevfløjen der var ny opført stod faktisk tom med kun 1/3 del i brug
af værelserne. Oplandets håndværkere hjalp med den vaklende økonomi. Skolen
havde en lille fast lærer stab 2 lærer, 1 gæstelærer (hver mandag) og forstanderen.
Forstanderen Bernhard Jensen havde kontakter til personer
der støttede skolen med besøg af skuespillere eller forfattere. Jeg personlig
kan stadig huske Jørgen Bukdahl når han kom til vores højskole og med sine
taler og drama. Jørgen Bukdahls gennemgående
sind og stadige fastholden af den dialektiske spænding mellem eneren og massen,
det lokale og det almene, tradition og situation, ansvarlig indsats og tidløs
oplevelse, står stadig for mig som en skabende kraft og oplevelse.
Men også skuespilleren
Henrik Malberg kom på besøg og indviede os i Holberg ved at fremfører rollerne.
Henrik Malberg startede som maskinarbejder i
fødebyen og debuterede som skuespiller på det gamle Aarhus Teater. Året efter
sit besøg på Brandbjerg Højskole døde denne skuespiller.
Men idræt var på denne tid
ikke højskolens stærke side, samt musikken var et stærkt forsømt område. Jeg
mindes ikke musikken var til stede og det havde jeg grundlag for at vurdere da
jeg selv havde fået undervisning siden jeg var barn i at mestre et instrument.
Det var et skjult savn når jeg ser tilbage.
Egentlig ved man ikke som
højskole elev, hvad man mister i det lange liv, hvis mulighedernes land med
indsigt og forståelse ikke bliver åbnet for en i ungdomsårene. Ofte er det
netværket, der styrer livets forløb med input. Det velovervejede livs valg for
retninger, kommer meget senere i ens liv, da valggrundlaget skal være i orden
og det bliver det ofte ved et ophold på en højskole.
Norden som kulturfaktor og
betydning var også en stor mærkesag i forstanderens undervisning, som jeg siden
i mit liv har knyttet mange bånd og relationer til. Det er med en vis undren at
denne spire der bliver lagt på ganske få måneder af et højskole umærkeligt
vokser hele livet og forgrener sig i mange retninger og forståelse. Kunsten,
landskaberne, de tanker der ikke bare er skrevet litterært, men også er levet
ud i livets mange år har givet mig en dybde og en undren der stadig i min høje
alder vokser som en mulighed og indre åbenbaring. De landskaber jeg som hørte
om i de unge år og siden mødte fra de finske skove, til de høje nord med
fjelde. Det midt svenske ”Dalarna” og et senere besøg på en svensk højskole der
har givet mig et løft for livet.
Comments