Brandbjerg Højskole 1956-57

Erindringer fra en Højskole

Brandbjerg Højskole 1956-57                                                                   Kokkedal, den 30. juli 2013

Nu er det 56 år siden jeg forlod Brandbjerg  Højskole, der den gang henvendt sig til håndværkere. Der ikke var tradition for,  at håndværkere gik på højskole. Landbo Ungdom og andre havde deres rødder til Højskolerne i Danmark, men ikke håndværkerne.

 Egentlig er det underligt, fordi det er håndværkerne der har skabt mange kulturelle ting. Det var jo ikke Christian den IV der opførte Rundetårn, han lod håndværkerne opfører det. Men det er kun Christian den IV. der huskes for sine gerninger og ideer. Men evigt står det gode håndværk tilbage og taler sit eget sprog.

Håndværkerne har aldrig været gode til det skriftlige og ligeledes, at lade sig indskrive i historien. Kunsthåndværkerne har, men har også ofte en akademisk baggrund og bagland, der støtter dem i deres fremdrift.

Men jeg valgte personligt selv at opsøge en højskole, selv om der i min familie ikke er tradition for højskoler.

Brandbjerg Højskoles var på dette tidspunkt i 1950,erne en ret ny og ung  højskole der gav inspiration til fordybelse af litteratur, kunst, kultur og meget andet. Men også med til at understrege håndværker historien.

Det er med glæde og minder jeg ser tilbage på denne tid der var med til at tegne mit liv. Daværende forstander Bernhard Jensen forsøgte med bedste evne at ændre håndværker kultur, forståelse af deres egen placering  og rang i de kulturelle strømninger. Han ville gerne have håndværkerne til af forstå Grundtvig, læse litteratur, og synge. Også idræt skulle have sin plads og indflydelse.

 Når jeg ser tilbage, skulle der være givet os meget mere og flere muligheder for at flytte vores selvopfattelse. Ikke bare de 9 måneders højskoleophold.

Jeg har et foto fra vor samtid og skole indlagt på min blog side om du vil se det.

Brandbjerg Højskole-2

Det er sindelaget, det kommer an på og ikke statsborgerskabet.

Således fik vi tankerne ind, da eleverne skulle besøge Jaruplund Højskole der ligger syd for den danske grænse i året 1957. 

Højskoler var på denne samtid af megen forskellig karakter og muligheder set ud fra deres målsætning og økonomisk formåen.

 Som elever kom vi på denne forårsdag til "Jaruplund Højskole"(dansk højskole syd for den danske grænse i grænse landet Sydslesvig ) . Denne danske højskole i det tyske land var opført af aflagte tyske barakker fra krigens tid og havde svære økonomiske forhold.

Vi danske højskole elever nordenfra, skulle ved dette besøg fornemme, hvad sammenhold og idegrundlag, sammensmeltet i en nordisk tanke,  kunne løfte tankerne til større perspektiv for fælles forståelse.

 Som Brandbjerg elever var vi blevet undervist i litteratur historie og bare det at læse aviser og bøger var et fjernt anliggende for mange af højskolelevernes baggrund som ny uddannede håndværkere.

 Der var på dette tidspunkt 2 højskoler der henvendte sig som målgruppe til unge nyuddannede håndværkere. Haslev Højskole, der var mere religiøst orienteret og så den nyere Håndværker Højskole Brandbjerg som havde en Grundtvigiansk retning. Det at skulle slippe håndens arbejde for en stund og forene sin praktiske baggrund med undervisning af litteratur, Danmarks historie, skuespil, politik, højskolesang og tradition åbnede en flig for unge håndværkere i opbyggelsen af indsigt og selvtillid set ud fra håndværks fagets placering i det danske samfund. Blandt andet var Håndværks Rådet en stærk støtte til denne højskole Brandbjergs tilblivelse.

Samfundet så helt anderledes ud i årene 1956-57. næsten ingen biler på vejen og Tyskland var endnu ikke helt genopbygget, men dog et andet land og anden kultur. Rationerings mærkerne var blevet afskaffet, men kunne huskes fra elevernes barneår, nu kunne den stigende velstand mærkes og mulighedernes håb var tændt. Men alle højskoleeleverne var præget af den sociale arv og det netværk, der var deres fundament i livet, derfor var det en opbyggende og kærkommen ting, at få udvidet og få åbnet sanserne for det åndelige landskab via et højskoleophold.

Brandbjerg Højskole havde meget få elever samlet 22 på denne årgang. Så elevfløjen der var ny opført stod faktisk tom med kun 1/3 del i brug af værelserne. Oplandets håndværkere hjalp med den vaklende økonomi. Skolen havde en lille fast lærer stab 2 lærer, 1 gæstelærer (hver mandag)  og forstanderen.

Forstanderen Bernhard Jensen havde kontakter til personer der støttede skolen med besøg af skuespillere eller forfattere. Jeg personlig kan stadig huske Jørgen Bukdahl når han kom til vores højskole og med sine taler og drama. Jørgen Bukdahls gennemgående sind og stadige fastholden af den dialektiske spænding mellem eneren og massen, det lokale og det almene, tradition og situation, ansvarlig indsats og tidløs oplevelse, står stadig for mig som en skabende kraft og oplevelse.

Men også skuespilleren Henrik Malberg kom på besøg og indviede os i Holberg ved at fremfører rollerne. Henrik Malberg startede som maskinarbejder i fødebyen og debuterede som skuespiller på det gamle Aarhus Teater. Året efter sit besøg på Brandbjerg Højskole døde denne skuespiller.

Men idræt var på denne tid ikke højskolens stærke side, samt musikken var et stærkt forsømt område. Jeg mindes ikke musikken var til stede og det havde jeg grundlag for at vurdere da jeg selv havde fået undervisning siden jeg var barn i at mestre et instrument. Det var et skjult savn når jeg ser tilbage.

Egentlig ved man ikke som højskole elev, hvad man mister i det lange liv, hvis mulighedernes land med indsigt og forståelse ikke bliver åbnet for en i ungdomsårene. Ofte er det netværket, der styrer livets forløb med input. Det velovervejede livs valg for retninger, kommer meget senere i ens liv, da valggrundlaget skal være i orden og det bliver det ofte ved et ophold på en højskole.

Norden som kulturfaktor og betydning var også en stor mærkesag i forstanderens undervisning, som jeg siden i mit liv har knyttet mange bånd og relationer til. Det er med en vis undren at denne spire der bliver lagt på ganske få måneder af et højskole umærkeligt vokser hele livet og forgrener sig i mange retninger og forståelse. Kunsten, landskaberne, de tanker der ikke bare er skrevet litterært, men også er levet ud i livets mange år har givet mig en dybde og en undren der stadig i min høje alder vokser som en mulighed og indre åbenbaring. De landskaber jeg som hørte om i de unge år og siden mødte fra de finske skove, til de høje nord med fjelde. Det midt svenske ”Dalarna” og et senere besøg på en svensk højskole der har givet mig et løft for livet.