Den blinde

SKRIVEØVELSE-3

Den blinde mand.

Støj og uro på gadeplan er efterhånden noget vi alle kender til i vor hverdag og ubemærket passere støj vores øre og nærværende opfattelses billede. Gadens rum er mere et visuelt billede i hastig rytme hverdagens enkeltheder forsvinder og ikke bliver opfattet på nethinden som en betydelig faktor.

Måske et højt råb fra en gadehandler eller en harmonikaspiller fra Rumænien reflektere en mere direkte rember til et senere hukommelsesled hvis vi senere forsøger at skabe en genklang af noget tidligere passeret fra dette gade billede. Hukommesen er egentlig kort, hvis den ikke bliver sat på en direkte opgave og bliver bedt om at genskabe det billede der var blevet blevet set tidligere på et eller andet vigtigt tidspunkt.

Der står en blind mand ved dette vejkryds med de mange biler og busser. Mennesker der går på kryds og tværs, hastigt afsted til et givet mål eller de går i deres egne tanker og planlægger de forstående indkøb. Det er sidst på eftermiddagen og alle skal hjem efter arbejde. Måske hurtigt nå de sidste indkøb. Der er ikke plads til at opleve forskellighederne og afvigelserne. Små ændringer i gade billedet har ingen betydning for dagens dont og mål. Den blinde er stoppet op og er blevet usikker ved vejkanten med det afmærkede skilt "For gående" han ser det, kan ikke se det, men fornemmer at folk af og til stopper op og venter for lidt efter at gå i en samlet flok over dette sted "For Gående" - måske en enkelt bryder reglen og løber over for rødt. Det forvirre den blinde og genere den øvrige trafik, men trafikken er så vandt til disse mennesker der bryder trafik reglerne og går over for rødt. Lad mig kalde dem "Rødgængerne" og forleder andre til også at gøre disse små trafikforseelser. Når han eller hun kan kan jeg også. Stress faktoren er tilstede hos de venteende ved det røde felt og enkelte andre gående bryder ud og går med over sammen med "Rødgængeren" - Den blinde mand kan ikke længere regne med de lyde han hører og observere. De lyde kan være falske informationer om, at der er fri bane.

Men ved hvert og et lys kryds er er ofte en signalgiver for blinde, det gælder dog ikke alle steder. men her var der. Men da jeg lyttede efter var signalet fra denne lydvejleder for blinde så svagt, at de næppe kunne høres og blev helt overdøvet af den megen støj, så her var der ingen hjælp givet for den blinde. Han blev stående.

Jeg betragter folk der er i nærheden. Jo! Den blinde har ændret gade billedets motiv fordi han ikke går over når der er grønt men bliver stående i sin usikkerhed. Der er flere mennesker der er stoppet op og bemærker hændelsen i måske bemærker de også deres egen voksende usikkerhed der opstår i deres følelses mønster. Det er blufærdigheden der spiller på sine strenge og det kan virke overraskende. Blufærdigheden hos et menneske kan afvæbne dem til en handling der med deres fornuft udebliver. Betragterne som nu er 5 til 6 mennesker står stille som salt støtter i gadens landskab, men straks efter kommer stress hastigheden igen og tager over i deres nærværelse og de går videre, måske har de sekunder efter glemt det oplevede.

Den blinde har på intet tidspunkt gjort tegn til at få hjælp, men  står bare der og venter med sin  øjne der ikke er brugbare hjælpere. Jeg går op på hans venstre side og spøger om jeg jeg skal hjælpe ham over. Ja! Hvis du vil være så venlig. Bare over på den anden side, så klare jeg resten selv. Jeg får foræret en berigende tur over gadekrydset der nu er grøn for gående. En gave er givet mig fordi jeg ikke levede mit liv med lukkede øjne fra al nærværelse på gade planet. Hvor er der lidt der skal til for at lade en guddommelig gave tilflyde mig selv ved at leve livet nærværende med alle sanser åbne for samspil med mennesker også på gadeplan.

Palle Høgild Koivalo
17. oktober 2012