Palle Høgild Koivalo

Mit kamera blev taget frem på markerne der ligger under ”Lyngbækgaard”  i Nivå,  det gamle børnehjem ”Jens Olsens Minde” som dette hed tidligere.  Fotomotivet har ofte tiltrukket mig og dets indre historie.  Her er billedet: Men der ligger mange menneskelige og glemte historier gemt bag dette motiv. Mange børn og unge mennesker, blev sendt videre i deres anbringelsesforløb (deres ungdoms liv) til f.eks. Godhavn (v.Tisvilde) - selv har jeg mødt nogle unge mennesker der kom til Aarhus Lærlingehjem g fik deres uddannelse i byen, medens de boede på lærlingehjemmet. Læs bogen der i korte træk fortælles om her på siden af min blog. 11. april 2017 PHK FOTO Marie reddede Kurt Systemfejl. Ved en fejl blev Kurt Villy Slein Christiansen i sin barndom anbragt under åndssvageforsorgen, men mod alle odds og kun på grund en kærlig forstanderinde, der gennem hans anbringelser stædigt holdt fast i ham, fik han alligevel en fremtid. Den sluttede dog brat godt 40...

Og det var det. Reflektioner En mærkelig sætning som kommer ind fra venstre  i et forløb og slutter brat, selvom der forsat forventes en ordstrøm eller en færdiggørelse et slut og meningen. Jeg sad og fundere over denne sætning "Og det var det" som kan udtales med nøjagtige samme ord men betoningen giver forskellen. OG DET VAR DET Et noget der er overstået, men måske ikke særligt givende i et forløb, måske på en dag med andre oplevelser og udfordringer. På den anden måde, hvad blev der sagt før dette sammenføjet ord OG hvad kommer efter DET? Jeg kan også udtrykke ordene OG  DET VAR DET men oplever det som et positivt forløb. Ordene giver udtryk for et totalt brøkdel af  sekundet af mit lange liv, som et kort åndedrag, der er så nødvendigt for mit ens livs forsatte bestående.  Men vi husker ikke alle dagens åndedrag og fatter slet ikke alle livets mange åndedrag. Vi kan simpelthen ikke tælle dem. Men dette ene ånding,  vi har svært ved at i...

Hvem er glade og hvem er ikke glade? Glæde er et underligt begreb fra individ til individ. Alt efter hvilken kultur og familiestruktur, det enkelte menneske har som baggrund i sin opvækst og senere valgte ideal model og struktur. Kulturfaktorerne spiller afgørende en væsentlig point, når det enkelte menneske uafhængigt af gruppen fornemmer den personlige glæde. Det kan være det at udføre et arbejde en opgave, som i første omgang tilfreds stiller den udøvende. Det må i et kort begreb kaldes den indre glæde. Men det vigtigste, at være glad for et andet menneske. Noget andet er, når man oplever en glædesrus i samvær med venner og en gruppe, der er i samklang med fælles opfattelser og udfoldelse. Fodbolds kampen og ens hold, vinder over de andre, kunne være et godt eksempel. Det giver udtryk i, at vi kæmper med den samme grønne fodbolds trøje, så vi i fællesskab viser de andre hvem vi er. Jeg vi omtale det, som den umiddelbare kampånd. Uden der skal forstås en dybere mening og tan...

Det er ligesom et eventyr.  Vi skulle bo sammen med tre andre.  Det var kun far, der kendte dem.   Der må være sket noget. -                 De skulle gå fem kilometer. -                De er garanteret blevet anholdt. -               Ti så stille med det der.  Vi her nu her. (Uddrag fra Bog/film) Således begynder sætningerne på Filmen ”Anne Franks Dagbog” 1942-45.  Anne skrev i sin dagbog, men i en anden tilværelse, vi andre udenfor, på gaden, et andet sted – ikke kunne forestille os, blev levet i disse begrænsede rum. Anne Frank var på dette tidspunkt 1942, en ung pige, med det spirende liv af en alder på 13 år. Fremtiden lå forude og ventede på hendes liv og tilstedeværelse. Men nu dukkede dette isolerede liv og lukket rum op i hendes tilværelse, med de mange opbyggede begrænsninger og forhindringer, til at hun på ...

Demente tanker og tanke om livet                                                                                               1. november 2015 PHK Mange mennesker bliver med alderen, lidt langsommere til at udføre forskellige opgaver og er ofte længere tid om at lære helt nye ting. Derfor er det vanskeligt at kende forskel på almindelige aldersforandringer og tegn på MCI. I perioder med bekymring, stress eller nedtrykthed er det almindeligt at være glemsom eller miste overblikket. Det bedres som regel i takt med, at man får det psykisk bedre. Men hvis man bliver ved med at have problemer med hukommelse eller overblik, og hvis den nærmeste familie bemærker det, kan der være tale om MCI. Demenssygdomme har ikke én, men mange årsager. Al...

En cykeltur til Klampenborg og Skovshoved Det er ikke altid så ligetil, at fornemme tidens hurtige og spisende hjul fra livets træ, der som et ur, med sit tik, tak, løber hastig afsted med mig og min drømmes kræfter.  For nuet,s hastige forsvinden og opmærksomheden, siver ud i den blå horisont af mit liv. Jeg vil ikke umiddelbart opleve det hele, som et forhindrings forløb, men mere en udfordring på livet, jeg i få øjeblikke, er i stand til af finde mit indre centrum.  Ofte føles det, som om, at det indre centrum, flytter sig fra  min observationen, når opmærksomheden er inde for rækkevidde.  Utroligt; for straks, overtager erindringen og de let glemte, udviskende drømme, hele opmærksomheden og historie forløbet, bliver det fremherskende. På denne eftermiddag, vil jeg nuet ved at bestige min cykel for, at fornemme bundforholdet mellem cykeldæk, asfalten  og ben musklernes evige pumpen, efter en fremdrift og fart.  Det må da være, den ret...

    I gamle dag, når jeg satte glas (rude) i et vindue, spurgte mine kunder nogle gang mig om jeg troede den ny indsatte rude vil holde i den gamle ramme?   Selv om rammen var godt nok var gammel, så mente jeg det. Hvis jeg ikke troede på (projektet) dette, ville jeg ikke sætte glasset (ruden) ind. Det er straks værre med præsteskabet; Den enkelte præst behøver egentlig ikke at tro på projektet - der udtales at det er mere afgørende er praksis, ikke tro - Personligt vil jeg så heller drikke et glas vand jeg tror og har magnetiseret, på end en kop altervin der bliver givet af en præst der ikke tror. Da jeg arbejde med børn og unge i 1970erne var det en vigtig opgave af få dem til at tro på sig selv og livet. Så egentlig hvis man stiller spørgsmålet: Hvem tror du på til et barn, var det bedste svar jeg kunne få "Jeg tror på mig selv" Derved voksede der en indre kræft og styrke der gav mod til at gå ud i verden og dette unge menneske kunne have...