Hvem er glade og hvem er ikke glade?

Hvem er glade og hvem er ikke glade?

Glæde er et underligt begreb fra individ til individ. Alt efter hvilken kultur og familiestruktur, det enkelte menneske har som baggrund i sin opvækst og senere valgte ideal model og struktur. Kulturfaktorerne spiller afgørende en væsentlig point, når det enkelte menneske uafhængigt af gruppen fornemmer den personlige glæde. Det kan være det at udføre et arbejde en opgave, som i første omgang tilfreds stiller den udøvende. Det må i et kort begreb kaldes den indre glæde. Men det vigtigste, at være glad for et andet menneske.

Noget andet er, når man oplever en glædesrus i samvær med venner og en gruppe, der er i samklang med fælles opfattelser og udfoldelse. Fodbolds kampen og ens hold, vinder over de andre, kunne være et godt eksempel. Det giver udtryk i, at vi kæmper med den samme grønne fodbolds trøje, så vi i fællesskab viser de andre hvem vi er.

Jeg vi omtale det, som den umiddelbare kampånd. Uden der skal forstås en dybere mening og tankegang og det endelig menneskelige mål. Andet må det være, når religiøse grupper, går ens i beklædning, for at tilkendegive, at de er fælles i troen. Fælles uden umiddelbar kamp, men der ligger nok en kamp, for at overbevise andre mennesker og grupper, at deres tro er den rette vej til frelse, måske også forsoning med, at livet indfrier ikke alle ens ønsker, men i himlen, vil man måske blive frelst. Det kan opleves som et mønster af sort og hvidt i livs betragtninger. Ofte bruges det sorte (satan) som en trussel om endelig fortabelse, hvis den enkelte ikke lader sig omvende til den rette vej, som den forkyndende netop har patent på at fremsige.

Måske i påstået sandhedens tegn, til vejen for frelse. Sort (mørke) kan dog aldrig slukke lys, men lys kan slukke mørket, så det er en stakkel frist, at bruge Satan, djævlen og fortabelsen til at fremkalde valget til frelsens vej. Lysets vej. Man kan selvfølgelig være forblændet. Ikke kunne se objektivt eller fysik være blind og derved være udelukket for at vælge retning, men det ændre ikke de overordnede naturlove og Jordens lov. Guds lov. Tiderne, samtiden, den historiske tid har også afgørende indflydelse på, hvorledes de gældende begreber bliver udlevet eller opsøgt til et manifest for mennesker. Men tiden i sig selv er sit i forhold til uendeligheden, et abstrakt begreb, som er så umådeligt stor, at vi ikke kan begribe, forstå, fastholde tiden som faktor i universets liv. Heldigvis tænker vi ikke på dette i vor hverdag, det ville være alt for uoverkommeligt. Af og til vil jeg mene, dukker spørgsmålet op i uendeligheden ekko, til det enkelte menneske ved særlige lejligheder. Når et meget nært menneske er død fra os. Kunne det være. Heldigvis har vi så gruppen der måske støtter os, til at komme videre og ikke hænge fast i spørgsmålet om for eksempel uendeligheden og tidens relative størrelse.

Jeg startede med at stille spørgsmålet om: Hvem er glade og hvem er ikke glade? Og kan som sådan ikke forvente noget egentligt svar.

Jeg faldt læste en liste om de mange mærkelige delmål mennesker opgør og lever i samråd med grupper. Og ud fra disse ord, giver de en dobbelthed, som kunne stå åben for en undren.

Det samme sker, når jeg ser unge mennesker med vilje tillægger sig et moderigtigt skæg. Et 2 dages ubarberet skæg, udstråler en form for profil af mandoms styrke. Det kan også skjule den indre usikkerhed, ved at for blænde beskueren til det modsatte. Det samme gør sig gældende, når man i en modrigtig tøjforretning kan sælge bukser, der er fremstillet med hul i knæ området, som er købt Slidtage, på nye bukser. Prisen er høj og i tidligere tider ville, samme bukser have signaliseret fattigdom. Men nu giver de måske mere udtryk for personlig frihed og overskridende grænsedragninger i selvopfattelsens ulidelige landskab af tøjmodens luner. Det er tidens mode, der bevæger mennesket i den kultur sammenstød, der i sidste ende, har valgt for det enkelte individ. Vi bliver drevet af massekulturens opfattelser og vælger ikke så meget selv.

Nå! Jeg må her til sidst, lægge den liste ind, som inspirerede mig til mine betragtninger. Fik mig til, at give udtryk for disse flygtige tanker.

De er ikke glade i Gaza ...
De er ikke glade i Egypten ...
De er ikke glade i Libyen ...
De er ikke glade i Marokko ...
De er ikke glade i Iran ...
De er ikke glade i Irak ...
De er ikke glade i Yemen ....
De er ikke glade i Afghanistan ....
De er ikke glade i Pakistan ...
De er ikke glade i Syrien ...
De er ikke glade i Libanon ...
SÅ, hvor er de glade?
De er glade i Australien ...
De er glade i Canada ..
De er glade i England ...
De er glade i Frankrig ..
De er glade i Italien ..
De er glade i Tyskland ...
De er glade i Sverige ..
De er glade i USA ...
De er glade i Norge ..
De er glade i Holland ...
De er glade i Danmark ...

Dybest set, er de glade i hvert land, der ikke er muslimsk
og ulykkelig i hvert land, der er!

OG HVEM GIVER de skylden?
Ikke islam. Ikke deres lederskab. Ikke selv.
De bebrejder de lande, de er glade I!
OG DEREFTER- De ønsker at ændre disse lande til at være som,
DET land, de kom fra, hvor de var utilfredse!

Undskyld mig, men jeg kan ikke lade være med at undre mig ...
Hvor skide dum kan man være?
Alle synes at undre sig, hvorfor muslimske
Terrorister er så hurtig til at begå selvmord.
Lad os have et kig på beviserne:
- Ingen jul
- Ingen tv
- Ingen nøgne kvinder
- Ingen fodbold
- Ingen svinekoteletter
- Ingen hotdogs
- Ingen burgere
- Ingen øl
- Ingen bacon
- klude til tøj
- Håndklæder til hatte
- Konstant jammer fra nogle idioter i et tårn
- Mere end én kone
- Mere end en svigermor
- Du må ikke barbere sig
- Din kone må ikke barbere sig
- Du kan ikke vaske lugten af æsler
- Du koge vand over brændende kamel lort
- Din kone er valgt af en anden for dig
- Og din kone lugter værre end dit æsel
- Så fortæller de dem, at "når de dør, det hele bliver bedre?"?
Nå No Shit Sherlock! ....
Det er ikke som det kunne være, det er meget værre!

PHK 30. januar 2016