Palle Høgild Koivalo

Det er skrevet så smukt at jeg måtte gengive det her: Himmelske Ophav Du som er overalt. Velsignet være Din hellige vibration Tænd i os Din klarheds ild Her og nu i al evighed. Åbn vore hjerter for medfølelsens kraft Og løs os af de bånd, vi binder os selv og hinanden med. Led os ud af vildfarelseL lad os hvile i det højere Selv så vi kan være ét med Dig. Tilgiv os og lad os tilgive indtil vore handlinger er ét med Dit hellige øjeblik. Den aramæiske himmelbøn”, som Lars Muhl mener, var det oprindelige Fadervor – Aramæisk tales og forstås kun gennem hjertet. Er man et forstandsmenneske uden hjertekontakt, vil man ikke kunne forstå sprogets inderste lov. Forstandsmenneskers behov for kontrol føder altid frygten for at miste, mens det aramæiske hjertemenneske ved, at man ikke kan eje noget, med mindre man til en enhver tid er villig til at give det fra sig. En vigtig og tiltrængt viden i vores samfund, hvor vi er så bundet til det materielle, siger Lars Muhl

Kaffefloppet der er kørt af sporet Det er kommet på mode med kaffemaskiner der kan brygge alle former kaffe. Julen har givet et ekstra skub i alle de gode tilbud. Længe har kaffekapslerne været det helt store hit. Det er nemt at putte en  kapsle  i en lille fik moderigtig maskine. Vupti så er kapslen tømt og en velduftende kaffe er klar. Hvis brugeren  skulle være så uheldig, får brugeren straks en byttemaskine. Hvis brugeren ingen maskine har forbruges der heller ikke kaffe kapsler og det er der forretningen ligger. Maskinen er bare et produkt der fastholder forbrugeren til kun at brygge kaffe med dette firmas kaffekapsler. Der er ganske vist et stort udvalg. Men på den anden side er friheden til selv at bestemme hvem der skal levere kaffen udelukket. Kapslerne er også forurenende for miljøet. Efterhånden er der kommet flere og andre modeller på markedet. Jeg sidder her med et produkt, der giver så store afslag ved anskaffelsen 60%  at jeg fornemmer det ...

Ved denne "gode" eller "Glædelige" Jultid fik jeg så mange tanker. Dem vil jeg dele med dig for et kort øjeblik.  Er det at være spirituel det samme som at være et "godt" menneske? eller kan man være spirituel og et dårligt" menneske og hvad er vigtigst i personlig udvikling af de to? Kan jeg være et godt menneske uden at være bevidst åndelig? Eller kan jeg være bevidst åndelig og være et dårlig t menneske? Jeg går og fundere over dette emne, som for mig er en interessant problemstilling. Hvem dømmer hvad et dårligt menneske er? Og hvornår er jeg bevidst åndelig? Måske handler jeg ud fra det jeg har forstand til, så derfor hvis jeg sætter ”dårligt menneske” på en af disse handlinger, så handler jeg i modstrid med mit højere selv. Det forhindrer dog ikke andre i at vurdere mig enten godt eller dårligt: Jeg opfatter verden som et spejl. Andre ser deres perspektiv, jeg ser mit. Der er derfor objektivt set ikke noget godt og dårligt. Din eller min...

Du skal også have et billede, at se på inden du læser min tekst længere nede: "Det dansende menneske" Bevægelse og dans er kropsprogets smukke tale. Hvad vil du sige til din omverden med dit kropssprog? "Liv uden bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder" Se barnets leg i vuggen med sine fingere der er det første mål for sin egen kropsbevidsthed. Åh! Hvor jeg glædes at betragte dette billede af barnet ved vuggen. Sidenhen kommer udfordringerne. Hinkeruder og "Dåse skjul" med de andre børn.  Huden vågner til berøring og refleksioner. Tænk at huden er menneskets største lunge. Historien her kunne blive uendelig lang for at komme ind i cirklen af forfald og begrænsninger i bevægelses apparatet, den menneskelige krop. Alt er en selvfølgelighed når det hele går op i en højere enhed uden smerter fra læsioner, sygdom, alderdom og almindelig forfald på grund af manglende opmærksomhed, det kunne være forkert kost eller ude bliven...

Se også min billeder og læs mine digte På dette link her: Kunst kan du se mere

Den2Side  Et link hvis du vil se mere?

Jeg har aldrig prøvet det Jeg har aldrig prøvet det eller vovet det. Undre mig over, hvorledes jeg er komme til denne situation, totalt på alle måder, at undgået fejring af mig selv her ilivet mit. Som barn erindre jeg kun en eneste fødselsdag,der blev holdt for mig og min større bror. En enkelt eller to fra min egenskoleklasse blev inviteret med til min fødselsdag. Det var da jeg fyldte 8 årog gik på Kirkebjerg Skole i Vanløse 1945. Min storebror og jeg holdtfødselsdag samme dag, vi havde dog ikke fødselsdag samme dag da jeg er fødtden. 6. februar 1937 og Jørgen min bror er kommet til verden den 27. januar1933. Det var min eneste fødselsdag i mit liv, hvorjeg egentlig havde gæster der var indbudt til at fejre min eksistens. Underligt at se tilbage på. Der er blevet brugtrigtigt megen energi, for at undgå verdens opmærksomhed på mig. Hvorledes kunjeg undgå, at blive nedstemt samt ked af det ved alle højtider og ens egnerunde fødselsdage. Atafskærer sig fra kontakt på de...