Om lidt er kaffen klar

"Om lidt er kaffen klar" som der synge om i Svantes Lykkelige Dage. Egentlig har jeg aldrig brudt mig om denne sang. Men den er yderst  populær, navnlig af mennesker fra min aldersgruppe. Men også langt yngre mennesker har taget den sang og melodi til sig.

Selv har jeg på en eller anden måde følt der var noget farligt ved sangen. Denne sang ville ikke se ud over bjergene, men omklamrende sin egen hygge tilværelse. Den første sang jeg rigtig blev ramt af i min ungdom var "Langt højere bjerge" så viden om denne jord. 

Nu skal der selvfølgelige ikke konstant opsøges og konfronteres med verdens ulykkelighed. Der må og skal også være plads til hygge traditioner. Men alligevel fornemmer jeg at flere og flere danskere lukker ned for den udenlandske nyheds strøm. Det Amerikanske valg, Israel, Ukraine kontra Rusland. 

Selv lukker jeg måske også ned ved at sidde og spille på mit piano, men forsøger via musikkens rodløse kraft at forstå styrken i tonen. De mange ord kan jeg fortolke, forfører, hvor tonen har en ubeskrivelig klangfarve i den redundante klangbund. Således er forskellige kulturer også i deres inderste grundlaget bestanddel. Der i sin yderste enhed samles den fælles forståelse for begrebet for Gud. Det er menneskene der vælger at beskrive og fortolke, tage parti om et for og imod, selvom alle ønsker fred. Men fred kommer ikke af opråb, krav, kugler og ild der ikke kan tæmmes når først den er tændt denne Hades ild, da vil ilden fortære begge parter til et nul. Et lige værdi intet og alt er tabt.

”I nogle kredse er der en diskurs, der hedder, at ’den, der tier, samtykker’, og at ’silence is violence’ . Altså at hvis man ikke siger noget, holder man implicit med Israel,” parter går fra hinanden og al  dialog slår ikke til længere. 

Nogen vælger så i disse dage og alt for tunge måneder i netop dette år, at tie sig sammen med kaffe og hygge. Andre er tvunget til at tie fordi de er blevet frataget deres stemme og som stumme mennesker har de mistet dialogens tone deres stemme og udstøder gråd og klage, medens hadet og afmagt vokser sig til i styrke. Jeg vil bede for denne verden fra mit hjertes rummelighed

Hvis jeg til sidst skal vende til min indledende bemærkning om sangen: "Hvilken lykkelig morgenstund" hvor Nina går i bad i al sin nøgenhed. Medens kaffen langsom bliver lun og derefter kold. Og digteren, sangeren bygger nye ord op, hvor stemningerne er lagt. Dog ved forfatteren dog ikke at Nina er ikke bare nøgen og skøn, smuk af udseende som naturens kald. Hun er også blevet rengjort for at møde livet på nye. Hvad møder hun da hun kommer ind i stuen med de lavthængende lofter. Hun møder sin forfatter der som i en kryds og tværs løser opgaver med de mange op og overbevisninger. Han fatter egentlig ikke en brik at en ny verdens orden kan blive en nødvendighed. Nina er clean og parat uden nogen form forbehold.

Selv søger jeg efter tonen på mit piano. Har dog strejfet den nogle gange. Denne tone, der ikke kan forklares og dens over toner tilstedeværelse, denne bærende bølge om man vil, opfattes kun af den der søger og har søgt længe nok til at fornemme livets storhed end noget menneske kan fatte, hvis man i bund og grund næppe har opdaget  og fattet sig selv i dette rum.

ons. 30. okt. 2024 pHK