Palle Høgild Koivalo

    I gamle dag, når jeg satte glas (rude) i et vindue, spurgte mine kunder nogle gang mig om jeg troede den ny indsatte rude vil holde i den gamle ramme?   Selv om rammen var godt nok var gammel, så mente jeg det. Hvis jeg ikke troede på (projektet) dette, ville jeg ikke sætte glasset (ruden) ind. Det er straks værre med præsteskabet; Den enkelte præst behøver egentlig ikke at tro på projektet - der udtales at det er mere afgørende er praksis, ikke tro - Personligt vil jeg så heller drikke et glas vand jeg tror og har magnetiseret, på end en kop altervin der bliver givet af en præst der ikke tror. Da jeg arbejde med børn og unge i 1970erne var det en vigtig opgave af få dem til at tro på sig selv og livet. Så egentlig hvis man stiller spørgsmålet: Hvem tror du på til et barn, var det bedste svar jeg kunne få "Jeg tror på mig selv" Derved voksede der en indre kræft og styrke der gav mod til at gå ud i verden og dette unge menneske kunne have...

OM TRÆERNE PÅ VORES JORD. Træerne behøver ikke mennesket for vegetationens eget grønne liv. Men menneskene behøver træerne. Menneskene udrydde træerne, men de ved intet om hvad de gør og giver.   I min verdens opfattelse, er træernes dybe rødder fast forankret til den faste jord og undergrund med deres træ rødder,  hvor af de suger vand og livs energi til at vokse på.  I samspil med solens stråler, der udgyder en uendelig energi, der får træernes blade til en vekselvirkning mellem ilt og kulilte og meget andet der er nødvendigt for vor jord og derved også mennesker og dyr. Træerne har større livs cyklus (livs længde) end mennesker og dyr. En længere udviklings længde og hastighed af en helt egen og anderledes verden end det, vi som mennesker gør os begreb om. Alle planter og træer står der tavse som et manifest i naturen. Vi mennesker kender ikke vegetationens indre sprog, men i dette århundrede er jordens befolkning og navnlig i vestens lande, begyndt...

Sandkornet. Er Stjernerne virkelig talrige som strandens sandkorn? Jeg har hørt, at der findes flere stjerner i universet end, der er sandkorn på alverdens strande. Kan det mon have sin rigtighed og hvordan beregnes i givet fald antallet af stjerner. Jeg sad forleden dag, et stykke tid, i et kørende tog og så ud på det grønne landskab, der glider forbi vinduerne. Mine øjne bliver langsomt vænnet til bevægelsen og antager det hele for, at være en normal tilstand. Hvis toget standser, har jeg et øjeblik, et illusorisk indtryk af, at landskabet bevæger sig fremad, eller toget kører baglæns. I forhold til universet befinder hele menneskeheden sig i visse henseender i samme situation, som passagerne i et tog. En mand, der spadsere langs med en jernbanekurv, vil ikke lægge mærke til, at selve det spor, han følger, er krummet, hvis han hele tiden holder blikket fæstet på sine fødder; det vil først forekomme ham at være ganske lige. Det er først, når han løfter blikket og ser li...

I påsken fejrer den kristne kirke Jesu opstandelse fra de døde påskedag. Men hvad betyder egentligt dette ord, "opstandelse"? I Bibelens evangeliefortællinger bliver Jesus henrettet på et kors langfredag, og hans lig bliver lagt i en grav i en have. Da nogle kvinder kommer ud til graven søndag morgen, er den tom. Om mandagen møder Jesu disciple en fremmed på vejen til Emmaus, og da de inviterer ham hjem, går det op for dem, at det er Jesus. Jesus går altså i evangeliefortællingerne fra at være død til at være levende. Det er sin allersimpleste form dét, der er opstandelsen. I det 15. kapitel af Paulus' brev til korinthermenigheden kæder Paulus Jesu opstandelse sammen med et håb om menneskets opstandelse. Ifølge Anders-Christian Jacobsen, dr.theol. og professor MSO ved Aarhus Universitet, er opstandelse først og fremmest et spørgsmål om kontinuitet, håb og identitet: "Tanken om opstandelse handler om, at der er en sammenhæng mellem det liv, der er nu, o...

den 27. januar 1945  blev KZ lejrene frigivet, Men krigen var ikke slut endnu. på denne dag dukkede nogle erindringer op fra min tanker Det er i disse dage 70 år siden – Underligt med disse tal og de år der er gået. Om hvorledes glemslens skygge har udraderet samtidens historie fra de onde år 1940-45. Personligt var jeg kun en dreng på 8 ½  år da vi igen kunne komme til skoleundervisning på vor skole. De tyske flygtninge havde forladt skoler og var nu interneret på Frihavnen ved København, hvor de ventede på at de  skulle videre til Tyskland eller  f. eks. Ved Gl. Rye, Hvor der på den jyske højderyg var bygget en hel by til 10.000 mennesker for ophold der, inden de kunne vende hjem til det sønderbombet Tyskland. Jeg har også fortrængt mange ting i mit hoved med visse erindringer. Men forleden dag, da det var fejring af 70 års dagen for Jødernes befrielse dukkede nogle hengemte tanker op i  mine ydere bevidsthed.  Tanker der ofte skjuler sig i...

Tanker om Juletid og de mange gaver Juletid og gaver. Hygge og levende lys. Men det blæser derude i naturen, Men også i menneskenes opførsel. Vind i alle retninger på godt og ondt. Det er ikke nok med en bøn, Der skal også afgøres med tilvalg og fravalg. Du bestemmer ikke før du vælger. Måske kan du ikke vælge Fordi mulighederne ikke er gunstige. Har du måske også opgivet at vælge, På grund af manglende overskud? Vælg den rigtige mad eller Fravælge den forkerte mad. Det gælder din sundhed. Vælg for dig den rigtige beklædning Og fravælge den forkerte beklædning. Vælg en gang om dagen, Plads til at finde ind til dine dybeste tanker Dine tanker og relationer, refleksioner Hvad skal dit liv bruges til? Den afmålte tid og den givende tilværelse. For dig - dit liv Måske skal du i kirke i anledning af julen. Men det er hverdagen der tæller og optælle dig Til den du er. Kender du i det hele taget dig selv? Se dig ind i spejlet næste gang du står og børster tænder. Læg tandbørsten og se ri...

Tanker på dagen Hvis Maya Ahler, havde levet den.15. juni 2014 ville hun kunne fejre sine 80 år, men alt for tidligt forlod Maya denne verden som 52 år gammel.  Jeg tænker lidt over mine år sammen med Maya, som jeg kunne kaldes refleksioner. Opdateret den 01.7.2014 Den først dag på året af januar 1962, hvor jeg bevægede mig ned til Larsens Plads, som er et kendt sted for færgeafgange af Københavns centrum. Det var ret sent på aftenen, hvor dette skib der sejlede mellem København / Århus lå. Det blev forvaltet at D.F.D.S. Den sædvanlige afgang 22.15 og forventet ankomst til Århus Havn næste morgen cirka klokken 6.30, hvis ellers vejrforhold ikke forlængede sejladsen.  Denne aften og nat var en ny begyndelse. Et nyt afsnit på mit liv, som ellers ofte i hverdagen kunne opleves som en række af tilfældigheder. Livs hændelser i et rask forløb som på en tørresnor.  Når jeg rigtig tænker og ser efter om denne tid er det egentlig ikke tilfældighederne...