Palle Høgild Koivalo

En dag ved Nivaagaards Malerisamlings natur park 2013  En ganske almindelig dag med flere ganske almindelige dage efter hinanden. Uge efter uge og disse uger bliver til måneder på flere år. Ofte når solen varmer landskabet på sin særlige tiltagende måde for en person som mig , der vil sidde ude under et træ og fornemme, samt at være sammen med denne foranderlige natur ,der gennem årstiderne fortæller til min krop og sind om den storhed, dette drama der hver dag udspilles, hvor som helst på marker, skove – parker – det er mit og kattens sted, hvor vi  kan stoppe op og finde ind til roden af vores  udgangspunkt til livets begyndelse og slut. Her kan jeg række hånden ud og føle det virkelige og det nære. På disse dage har jeg for det meste min racekat med i en lille sort transport taske, som den frivilligt, hver gang den bliver taget frem, frivilligt lader sig pakke ind i for ved denne transport form, at komme frem til vores sted. Jeg siger vores sted, for selvføl...

Ved den sidste bro.                                                                                                                  29. august 2013 Sommeren er ved at gå på retur. Ikke fordi der er nogen tilbagevej at skue. Minderne og oplevelserne er altid hentet fra fortiden, men sommeren, den alle taler om og altid forlades med et suk over, at den ikke blev levet optimal.  Denne sommer på netop dette år er ved at skifte sin farverige dragt ud til efterårets høje himmel, med fugletræk og skyer på himlen der tegner et mere kontrastfyldt billede af naturens højsang. Jeg er på en vandretur med min kære elskede hustru, hvor vi er på besøg i hendes barndoms landskab. Landskabet har forvandle...

Morgenmødet på Sorgenfri Kirkegård Jeg var tidligt oppe her til morgen, da min hustru i dag efter arbejde skulle videre til lidt firma komsammen efter sin arbejdsdag. Egentlig ville hun ikke deltage i denne 25 års jubilæums fest som hendes chef afholder i Tivoli med en middag. Alligevel tager hun en pæn nederdel på og forberede sig til at vedligeholde sit netværk. Det nytter heller ikke noget, at isolere sig for meget i det land hun nu en gang er bosiddende i, selv om hendes kultur er meget forskellig fra den danske. Det endt med jeg kørte min kære hustru på arbejde på denne meget tidlige morgen før alle andre havde fået startet deres biler og fyldt motorvejen op til den daglige trængsel og begrænsning. Efter jeg havde sat min hustru af ved hendes arbejdsplads i Lyngby, som er mit gamle historiske kendingssted fra min pure ungdom. Har jeg det med at bevæge mig til de hemmelige steder hvor jeg tidligere har givet mit liv til oplevelser og samspil og nu bære på min egen hemmelig...

Erindringer fra en Højskole Brandbjerg Højskole 1956-57                                                                   Kokkedal, den 30. juli 2013 Nu er det 56 år siden jeg forlod Brandbjerg  Højskole, der den gang henvendt sig til håndværkere. Der ikke var tradition for,  at håndværkere gik på højskole. Landbo Ungdom og andre havde deres rødder til Højskolerne i Danmark, men ikke håndværkerne.  Egentlig er det underligt, fordi det er håndværkerne der har skabt mange kulturelle ting. Det var jo ikke Christian den IV der opførte Rundetårn, han lod håndværkerne opfører det. Men det er kun Christian den IV. der huskes for sine gerninge...

Om Fred                                                                                                                         Words of Peace Det kræver forståelse Der kræves ikke nogen ønske Der kræves beslutsomhed. Der kræves ikke nogen definitioner, men klarhed hvis vi mennesker kan rejse til månen, burde det helt bestemt være muligt, at slå bro over den aller korteste afstand, som findes mellem en selv og ens hjerte og føle den glæde som bor inden i os. Beslutsomhed, forståelse og klarhed må udgøre det fu...

Århus under besættelsen 1940-45 Der stod: Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter, lastet med ammunition i Århus Havn. Eksplosionen spredte død og ødelæggelse på havnen og forvoldte store skader i Århus By. Her i Nivå: Har jeg trænet på morgen holdet i det lokale motions center sammen med en mand der hedder Bent Sperling . Han er meget ældre en mig, men begge har vi erindringer om 1940-45. Vi kom i morgen samtalens forløb ved vort fælles kaffebord efter træningen ind på  emnet omkring byen Århus.  Jeg fortalte ham,   der havde jeg levet en del år. Han bekræftede også, at denne by var en gammel kending for ham. Da han sagde dette, blev han underlig stille og tavs, fik våde øjne. Jeg kunne mærke, at han bar på en smerte så stor ubeskrivelig og ordløst. Nogle trænings morgener senere, fortalte han mig om Mejlgade i Århus, samt  kloak systemet i denne by  under krigen. Han fortalte mig ligeledes om Fortevej - Risskov, de...

Vandet jeg ser på vandet men kan ikke holde fast eller gribe vandet med mine rene bare hænder.  I en hul hånd skal jeg skynde mig, at drikke inden vandet løber væk fra mit favntag. M e n i sig selv er det en oplevelse, at drikke vand fra en kilde ude i naturen, med min hånd der runder som en gribe skål for at fange grundvandet, der er steget op til jordens overflade og berige menneskets eksistens.  Vandet er så livsnødvendigt og indeholder ret mange aspekter. Tænk det meste a f menneskets legeme består af vand 7/8 del, har jeg lade mig fortælle. I sig selv må vandet ud fra min overbevisning og tro Indeholde mege n guddommelighed og styrke. I gamle dage gik mennesker også langt for at blive renset eller helbredt ved en hellig kilde. Hvis jorden ingen atmosfærer havde i en centreret tiltrækning krafts energi i sit centrum, da ville vandet eksplodere og forsvinde ændre sig til en luftart og al grundlag for liv, det liv vi dom mennesker har kendskab ...