Palle Høgild Koivalo

Morgenmødet på Sorgenfri Kirkegård Jeg var tidligt oppe her til morgen, da min hustru i dag efter arbejde skulle videre til lidt firma komsammen efter sin arbejdsdag. Egentlig ville hun ikke deltage i denne 25 års jubilæums fest som hendes chef afholder i Tivoli med en middag. Alligevel tager hun en pæn nederdel på og forberede sig til at vedligeholde sit netværk. Det nytter heller ikke noget, at isolere sig for meget i det land hun nu en gang er bosiddende i, selv om hendes kultur er meget forskellig fra den danske. Det endt med jeg kørte min kære hustru på arbejde på denne meget tidlige morgen før alle andre havde fået startet deres biler og fyldt motorvejen op til den daglige trængsel og begrænsning. Efter jeg havde sat min hustru af ved hendes arbejdsplads i Lyngby, som er mit gamle historiske kendingssted fra min pure ungdom. Har jeg det med at bevæge mig til de hemmelige steder hvor jeg tidligere har givet mit liv til oplevelser og samspil og nu bære på min egen hemmelig...

Erindringer fra en Højskole Brandbjerg Højskole 1956-57                                                                   Kokkedal, den 30. juli 2013 Nu er det 56 år siden jeg forlod Brandbjerg  Højskole, der den gang henvendt sig til håndværkere. Der ikke var tradition for,  at håndværkere gik på højskole. Landbo Ungdom og andre havde deres rødder til Højskolerne i Danmark, men ikke håndværkerne.  Egentlig er det underligt, fordi det er håndværkerne der har skabt mange kulturelle ting. Det var jo ikke Christian den IV der opførte Rundetårn, han lod håndværkerne opfører det. Men det er kun Christian den IV. der huskes for sine gerninge...

Om Fred                                                                                                                         Words of Peace Det kræver forståelse Der kræves ikke nogen ønske Der kræves beslutsomhed. Der kræves ikke nogen definitioner, men klarhed hvis vi mennesker kan rejse til månen, burde det helt bestemt være muligt, at slå bro over den aller korteste afstand, som findes mellem en selv og ens hjerte og føle den glæde som bor inden i os. Beslutsomhed, forståelse og klarhed må udgøre det fu...

Århus under besættelsen 1940-45 Der stod: Den 4. juli 1944 eksploderede en tysk lægter, lastet med ammunition i Århus Havn. Eksplosionen spredte død og ødelæggelse på havnen og forvoldte store skader i Århus By. Her i Nivå: Har jeg trænet på morgen holdet i det lokale motions center sammen med en mand der hedder Bent Sperling . Han er meget ældre en mig, men begge har vi erindringer om 1940-45. Vi kom i morgen samtalens forløb ved vort fælles kaffebord efter træningen ind på  emnet omkring byen Århus.  Jeg fortalte ham,   der havde jeg levet en del år. Han bekræftede også, at denne by var en gammel kending for ham. Da han sagde dette, blev han underlig stille og tavs, fik våde øjne. Jeg kunne mærke, at han bar på en smerte så stor ubeskrivelig og ordløst. Nogle trænings morgener senere, fortalte han mig om Mejlgade i Århus, samt  kloak systemet i denne by  under krigen. Han fortalte mig ligeledes om Fortevej - Risskov, de...

Vandet jeg ser på vandet men kan ikke holde fast eller gribe vandet med mine rene bare hænder.  I en hul hånd skal jeg skynde mig, at drikke inden vandet løber væk fra mit favntag. M e n i sig selv er det en oplevelse, at drikke vand fra en kilde ude i naturen, med min hånd der runder som en gribe skål for at fange grundvandet, der er steget op til jordens overflade og berige menneskets eksistens.  Vandet er så livsnødvendigt og indeholder ret mange aspekter. Tænk det meste a f menneskets legeme består af vand 7/8 del, har jeg lade mig fortælle. I sig selv må vandet ud fra min overbevisning og tro Indeholde mege n guddommelighed og styrke. I gamle dage gik mennesker også langt for at blive renset eller helbredt ved en hellig kilde. Hvis jorden ingen atmosfærer havde i en centreret tiltrækning krafts energi i sit centrum, da ville vandet eksplodere og forsvinde ændre sig til en luftart og al grundlag for liv, det liv vi dom mennesker har kendskab ...

 Som Susåens vandløb , der risler gennem landskabet, kun hæmmet af menneskebyggede Sluser,   dæmmer op og holder vandet tilbage, men må til si dst give efter for naturlovene. At vandet til trods og sidst når ud til havets overflade for at forene sig.  Hun sad netop på denne forårsdag,  sammen med mig på den lille cafe, der ligger i en lille provinsby med smukke bygninger og historiske steder. Bygningerne i byen taler sit specielle sprog og Susåen var ikke kold eller afvisende, men kølig fordi foråret lod sige vente på sig til den rigtige dag skulle komme.     M en denne kvindes ansigt der, sidder lige over for mig på cafeen, hendes ansigt fortæller et dybt livs drama fra et langt liv med modstand og opgaver og om, at miste og ikke blive forstået. Alene er vi alle om livets kampe. Nogle skal vi alle helst vinde, andre kampe skal mennesker forholde sig til. For ikke at nævne de livs kampe vi vender ryggen til, fordi undervejs må de erkendes som ikke ...

En novemberaften Lyset er tændt i stuen og det brænder ganske roligt ned. Flammen blafre på grund af den egen varme der fastholdes i det lille brændkammer i selve lysestagen. Lysestagen er skåret ud af en fast salt klump der er hentet nede fra jordens undergrund og er over mange hundrede millioner år gammel. Derfor giver salt lysestagen dette smukke orange skær når den levende flamme gennembryder saltet med sit lys. Der er en gennemgående stilhed i min stue der gør at musikken fra radioen bliver mere nærværende og direkte en frydefuld oplevelse for mit øre og derved kommer mine tanker let på en lang rejse der giver nogle indre billeder fra en fantastisk verden der er så ubeskrivelig nærværende men samtidig så uvirkelig og svær at beskrive. Jeg glider langt tilbage i mine tidligere år hvor min lille stue var opvarmet med en centralt placeret kakkelovn og huset jeg boede i lå langt ude på landet isoleret fra naboerne og det åbne landskab var den daglige udsigt. Om natten hvor sti...